Back

ⓘ Aarhus



                                               

Sky Tower

Sky Tower benyttes af flere lokaliteter: Sky Tower Wrocław - En skyskraber i Wrocław, Polen Sky Tower Hotel Aarhus - Et kommende hotel i Skejby, Aarhus Tivoli Frihedens Sky Tower - En forlystelse i Tivoli Friheden, Aarhus

                                               

Hans Fink

Hans Fink er en dansk filosof, som tidligere underviste ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet. Desuden er han foredragsholder og forfatter til en række boger. Han har bl.a. beskæftiget sig med, hvordan man anskuer naturen. Fink startede sin akademiske karriere som mag.art ved Aarhus Universitet i 1969. Han blev cand.phil. i 1971 samme sted og dr.phil. fra University of Oxford i 1974. Herefter startede han som lektor i 1977 og fungerede som docent i perioden 1989 til 2014.

                                               

Frederikshoj Windowmaster lobet 2021

Frederikshoj Windowmaster lobet 2021 var et dansk DCU licenslob. Det 122 km lange linjelob blev kort den 16. maj 2021 med start og mål i Elev nordvest for Aarhus. Lobet blev arrangeret af Frederikshoj Cycling Club, og var det tiende elitelob for herre A-klassen i den danske landevejssæson 2021. Der skulle efter planen kores ti omgange på en 12.2 km lang rundstrækning med start og mål ved Elev Skole på Hovej i Elev. Herfra blev der kort mod vest af Vennemindevej, inden rytterne i Trige Skov drejede mod nord. Her gik det via Pannerupvej og Erbækvej til Thomasminde, hvor der blev kort mod ost ...

                                               

Rolf Andersen

Rolf-Peder Hermann Andersen er en dansk tidligere roer. Andersen var med ved OL 1972 i München, hvor han sammen med Peter Christiansen, Willy Poulsen og Egon Pedersen udgjorde den danske firer uden styrmand. Danskerne lykkedes med at kvalificere sig til finalen, hvor man dog sluttede på en 6 og sidsteplads.

                                               

Mogens Rasmussen

Mogens Juul Rasmussen er en dansk tidligere roer. Rasmussen deltog ved OL 1976 i Montreal i disciplinen toer uden styrmand. Hans makker i båden var Kim Rorbæk. Danskerne sluttede på en samlet 14. plads ud af 15 både i konkurrencen, efter at være blevet sidst i det indledende heat og næstsidst i opsamlingsheatet.

                                               

Tivoli Frihedens Sky Tower

Der er flere lokaliteter med dette navn, se Sky Tower. Tivoli Frihedens Sky Tower er et udspringstårn i forlystelsesparken Tivoli Friheden i Aarhus. Den 40 m hoje forlystelse giver adgang til udsigt over parken og et frit fald for tivoligæsten på 35 m med en fart på 100 km/t ned i et opspændt sikkerhedsnet. Tårnet blev opfort i Friheden i 2001 og stammer oprindeligt fra Tyskland. I 2014 kårede en lille gruppe amerikanske rutsjebane-entusiaster, Tivoli Frihedens Sky Tower som "verdens vildeste oplevelse" i forlystelsessamhænge.

Aarhus
                                     

ⓘ Aarhus

For alternative betydninger, se Aarhus flertydig. Se også artikler, som begynder med Aarhus

Aarhus eller Århus er Danmarks næststorste og Jyllands storste byområde med 280.534 indbyggere. I Aarhus Kommune bor der 349.983 indbyggere. I den storre byzone regner Eurostat med et befolkningstal på 845.971. Aarhus er en del af Byregion Ostjylland, der med en befolkningstal estimeret til mellem 1.0 - 1.4 mio. er Danmarks storste vækstcenter uden for Kobenhavnsområdet.

Byen ligger i Ostjylland ved Aarhus Bugt med udsigt til halvoen Mols i ostlig retning og til Kattegatoerne Samso og Tuno længere borte mod sydost.

Aarhus fik kobstadsrettigheder 2. juli 1441, men byen kan formentlig spores tilbage til midten af 700-tallet. Dens navn kommer af det olddanske Ārōs "Åens Munding". Aarhus centrum befinder sig i en ådal ved Aarhus Å, med bydele placeret på bakker langs ådalen. Byens forstæder befinder sig både i hojt- og lavtliggende terræn. Nær bymidten findes Riis Skov og Marselisborg Skov i et bakket terræn, og de anvendes traditionelt til rekreative formål. Mod vest i ådalen ligger Brabrand So og Årslev Engso. Mod nord er Aarhus afgrænset af Egådalen, der ligger i tilknytning til Egåen nær Mollerup Skov og Egå Engso.

Byens indbyggerne kaldes aarhusianere. Aarhusiansk er adjektivet til "Aarhus" og samtidig navnet på den stedlige dialekt væsentligst rigsdansk med mere eller mindre udtalt ostjysk tonefald. Byen skiftede 1. januar 2011 officielt navn tilbage til Aarhus, som også var byens navn for indforelsen af bolle-å med retskrivningsreformen i 1948.

Den 24. august 2012 blev Aarhus sammen med resten af Region Midtjylland udvalgt som europæisk kulturhovedstad i 2017.

                                     

1. Etymologi

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i dette afsnit, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremfores.

Árós er det gamle navn på byerne Aarhus, Trondheim Nidaros, Västerås Vestre Aros og Uppsala Ostre Aros.

Navnet kommer af ār, en gammel genitiv til ordet å, og det ikke længere anvendte os, "munding", dvs. "Åens Munding".

Aarhus er anlagt ved udlobet af Aarhus Å, der var en hovedfærdselsåre i vikingetidens Ostjylland; samtidig var det også ved Aarhus, at der lå det mest oplagte vadested for den korende nord-sydgående trafik ved nutidens Immervad.

                                     

1.1. Etymologi Å/Aa-stavning

Med retskrivningsreformen i 1948 blev Århus den officielle stavemåde. En række byer onskede at beholde den gamle retskrivning af deres stednavne. Århus byråd godkendte derimod allerede samme år den nye stavemåde. Derved kunne byen markere sig som progressiv.

Op gennem 1950erne og 1960erne onskede blandt andet Ålborg og Åbenrå at gå tilbage til Aa-stavning. Det blev statsligt anerkendt med et cirkulære fra undervisningsminister Bertel Haarder i 1984, der bestemte, at kommunerne selv kunne vælge stavemåde. Dette gik imod stednavneudvalgets og Dansk Sprognævns råd. Derefter fulgte flere andre kommuner efter og genindforte Aa-stavning.

Den 27. oktober 2010 besluttede byrådet med virkning fra 1. januar 2011 at skifte tilbage til stavemåden Aarhus. Ændringen blev besluttet med 17 stemmer for Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre og 10 stemmer imod Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti. Formålet med ændringen var ifolge indstillingen til byrådet at være mere konsekvent og ensartet i sin kommunikation lokalt, nationalt og internationalt, at bynavnet kan genkendes internationalt, sammenhæng mellem Århus Kommunes digitale adresse og byens navn, og at styrke Århus i den globale konkurrence, fordi Aa styrker den digitale profilering/kommunikation af Århus.

Beslutninger om at anvende Aa-stavning gælder i princippet kun for kommunens egne myndigheder. Stavemåderne med Å er stadig officielt korrekte for alle danske stednavne. Ved stednavne, som også har en lokal bestemt Aa-stavning, der i den officielle stednavneliste anfort en note om, at "den lokale kommune onsker å, Å skrevet som aa, Aa". Mens det tog flere år at få genindfort stavemåden Aalborg på statslige skilte, lister, i koreplaner m.v., så har pressen, DSB, Post Danmark og statslige myndigheder denne gang hurtigt rettet sig efter Aarhus Kommunes beslutning.

Det er dog værd at bemærke at dobbelt-a stavemåden har været anvendt længst, og mange institutioner og firmaer aldrig har benyttet sig af bolle-å; det gælder eksempelvis Aarhus Universitet, FOF Aarhus, Aarhus Teater og Aarhus Gymnastikforening AGF, men også ved etableringen af nye institutioner inden 2011, eksempelvis AarhusKarlshamn og Aarhus Bryghus.

Ifolge google trends er Aa-stavemåden den mest udbredte i Danmark, og har været det siden de begyndte at fore statistik i 2004.

                                     

1.2. Etymologi Smilets by

Smilets by er et kommercielt tilnavn for byen Aarhus, lejlighedsvis benyttet af offentligheden. Benævnelsen fremkom efter et bestyrelsesmode i Aarhus Turistforening den 17. marts 1938, hvor man planlagde at gore et fremstod for byen. Man ville blandt andet udsende en folder i 50.000 eksemplarer med titlen "Aarhus – Sommerens og Smilets By".

Tilnavnet fik ikke nogen særlig god modtagelse, hverken i pressen eller hos byens borgere. Man fandt det fordringsfuld eller ligefrem latterligt, hvilket resulterede i at det allerede i 1948 blev afskaffet. Navnet har siden slået an, og er blevet brugt af forskellige medier i omtalen af Aarhus, men har faktisk aldrig været byens officielle slogan.

I 2011 forsogte man sig med at ændre byens brandingstrategi, så den var mere internationalt orienteret. Man brugte 1 mio. kr. på markedsforing af det nye slogan Aarhus - Danish for progress. Det fængede imidlertid ikke an og i oktober 2014 opgav man det nye slogan og har siden ikke haft noget oficielt slogan, men har i visse internationale sammenhænge brugt udtrykket With Aarhus.



                                     

2.1. Historie Vikingebyen

De ældste arkæologiske fund i Aarhus er glasperler fra slutningen af 700-tallet, mens de ældste fund af huse er halvt nedgravede grubehuse. De blev brugt som både bolig og værksted. I husene og de tilhorende lag der fundet kamme, smykker og lignende, der tyder på, at bebyggelsen er fra omkring år 900. Udgravninger i foråret 2005 afslorede en såkaldt bygroft fra omkring 850, der har markeret den handelsplads, som byen opstod fra. Tilsyneladende er groften allerede omkring 870 blevet fyldt op, og området er blevet bebygget.

Mindre bysamfund som Holmstrup nær Aarhus er dateret cirka til år 800 gennem kilder fra 1294.

Grundige studier i bl.a. udbredelsen af stednavne med snekke og undersogelser af Kanhavekanalen på oen Samso og Draget på Helgenæs synes at vise, at Aarhus var en blomstrende by allerede i 700-tallet. Byens havn lå beskyttet oppe ad åen, nemlig ved Åby og med et skibsværft på Snekkeeng nu Eskelund sydost herfor, nedenfor Kongsvang.

Man antager, at der tidligt har ligget en lille trækirke lidt uden for bebyggelsen, omtrent hvor Klosterkirken ligger i dag.

Fund af seks runesten i og omkring Aarhus tyder på, at den omkring år 1000 har haft stor betydning, eftersom kun stormænd rejste runesten.

Omkring 1040 blev der slået monter i Aarhus, forst af Hardeknud – der var blevet kronet til konge i Viborg i 1027 – og senere af Magnus den Gode.

Fund af bl.a. kamme og træskærerarbejder tyder på en del håndværk, men udenlandske varer fortæller også om handel: vægtlodder og kværnsten fra Rhinområdet, klæberstensvarer fra Nordskandinavien og keramik fra Ostersoområdet.

                                     

2.2. Historie Volden

Aarhus var i vikingetiden omgivet af en halvkredsformet forsvarsvold, der i det væsentlige fulgte de gader, hvis navne stammer derfra, og derefter gik tilbage mod havet langs med åen. Det passer med, at byen har ligget mellem åmundingen og vadestedet over åen. Der har langs med ydersiden af volden været sænkninger i terrænet, så den har været omgivet af våde voldgrave.

Hvornår volden er anlagt, ved man ikke præcis, men der er nok gået nogle år efter de forste bosættelser, svarende til de tidlige år af 900-tallet. Udgravninger i foråret 2005 tyder på, at volden er blevet opfort relativt hurtigt omkring 934, muligvis i forbindelse med Henrik Fuglefængers angreb på Jylland. I anden halvdel af 900-tallet blev volden forstærket og i 1200-tallet voldsomt udbygget. Efter den sidste udbygning var volden 20 meter bred og seks-otte meter hoj.

                                     

2.3. Historie 1100-1500-tallet

Foranlediget af biskop Peder Vognsen startede i ca. 1200 opforelsen af Skt. Clemens Kirke i romansk stil, der stod færdig i ca. 1300 og afloste Vor Frue Kirke som domkirke. Katedralskolen er formentlig anlagt for domkirken, eftersom Peder Vognsen allerede i 1195 overdrog boger til uddannelse af kommende kirkefunktionærer.

Omtrent på samme tid skete der en kraftig udbygning af byen: det ældste rådhus foran domkirken, en stor bispegård ved Rosengade nord for kirken og et kapitelhus til kirkens administration på Bispetorv samt flere kannikeboliger blev bygget.

Endvidere blev der anlagt en bro over åen ved Immervad og et Helligåndshospital ved Lille Torv. Åhavnen fik også i 1300-tallet oget betydning, og de ældste rester af bolværk på den sydlige side af åen er dateret til slutningen af det 13 århundrede.

Aarhus modtog sit kobstadsprivilgium den 2. juli 1441 af Christoffer af Bayern. Det ogede byens vokseværk og i 1477 gav Kong Christian 1. lov til, at voldanlæggene, der havde mistet deres militære betydning, måtte bebygges, og nye gader, Volden og Graven, opstod. På Brobjerg byggedes et karmeliterkloster med kirke, og på hjornet af Vestergade og Gronnegade byggedes en Skt. Karensgård til at huse pestramte indbyggere fra byen. Også Domkirken blev moderniseret i gotisk stil og fik tilfojet det hoje tårn, hvis spir dog havde en anden udformning end i dag.



                                     

2.4. Historie 1600- og 1700-tallet

Under 1600-tallets krige har byen sikkert lidt meget. Om de kejserlige troppers indfald 1627-1629 mindede endnu Wallensteins skanse syd for byen, omtrent hvor Skansepalæet ligger i dag. I 1644 blev byen brandskattet af svenskerne, der i 1657-59 gentagne gange besatte den. Men trods disse og andre ulykker som pest og store ildebrande var Aarhus dog i det 17. og 18. århundrede en ret betydelig by ved sin handel, om hvilken man for ovrigt kun ved lidt. Foruden i indlandet og særlig med Norge drev den stor handel på Lübeck, Amsterdam, England, Frankrig og Spanien, og midt i 17. århundrede var handelsflåden ca. 100 skibe, og kornudforslen til Norge og udlandet årlig ca. 20.000 tdr., ved begyndelsen af 1700-tallet var den steget til ca. 36.000.

Men så begyndte nedgangen her som i landets andre byer; i 1735 blev der nu kun drevet lidt handel med Lübeck og Norge; handelsflåden var kun halvt så stor, og havnen begyndte at tilsande, og i 1768 var der kun 31 skibe.

I 1769 havde Aarhus ca. 3.500 indbyggere.

                                     

2.5. Historie 1800-tallet

I det 19. århundrede kom fremgangen, efter at byen havde frigjort sig for hovedstadens, og efter de slesvigske krige for Hamburgs, dominans. Mens den i 1800 var Jyllands tredjestorste by, havde den i 1840 overhalet Randers og i 1850 også Aalborg, men forst i 1870erne Odense, bl.a på grund af jernbanen.

Aarhus Havn havde blandt anden den fordel under hårde vintre, at den ikke lå ved en fjord der hurtigt fros til is. Derved kunne den stadig fungere, selvom nærliggende havne på den jyske ostkyst var utilgængelige, hvilket befordrede dens videre udvidelse. Byens materielle fremgang var desuden voksende gennem det tiltagende jernbanenet. En jernbaneforbindelse mellem Aarhus og Randers åbnede i 1862, hvor også den forste banegård blev indviet. Senere kom flere forbindelsesmuligheder til, og den anden banegård blev bygget i 1884. Den nuværende banegård er den tredje og blev indviet i 1929. Også i kulturel henseende hævdede den sit ry som" Jyllands Hovedstad "ved sine mange institutioner såsom kunstmuseum Aarhus Museum 1877, Statsbiblioteket 1902, mange hojere læreanstalter, de udmærkede hospitaler og nyt teater 1900. I begge de slesvigske krige var byen besat af fjenden. Den 31. maj 1849 var der uden for byen en for danskerne heldig træfning mellem preussiske husarer og danske dragoner. På Randersvej, ved den nordvestlige ende af Kommunehospitalet, er rejst en mindesten for dette slag. Den nærved liggende boligbebyggelse, Rytterparken, har sit navn efter rytterslaget i 1849.

                                     

2.6. Historie 1900-tallet

I 1900-tallet var Aarhus både industri- og havneby, og havnen blev udvidet flere gange. Desuden udviklede Aarhus sig til en uddannelses- og universitetsby med mange uddannelsesinstitutioner. Byen blev et finansielt, uddannelsesmæssigt og kulturelt centrum for hele Jylland. Industrien var en vigtig del af erhvervsstrukturen i perioden, men samtidig begyndte servicesektoren at vokse. Byens storste virksomheder efter 2. verdenskrig var DSB centralværksted, Frichs Maskinfabrik, Flydedokken og Århus Oliefabrik.

Fra 1970 blev servicesektoren storre på bekostning af handel og industri og håndværk og er nu den mest dominerende sektor i byens erhvervsstruktur. Handel beskæftiger dog fortsat en stor del af befolkningen. Med landets forste Bilka, indkobscentret City Vest og gågaden som trækplaster har Aarhus udviklet sig til Jyllands handelscentrum samtidig med, at den er landets næststorste uddannelses- og forskningsby. Der en stor pendling til Aarhus fra store dele af Ost- og Midtjylland, hvilket giver trafikproblemer på byens indfaldsveje. Selv om serviceerhvervene er dominerende, er/var der flere store industrier i byen, bl.a. AarhusKarlshamn, Ceres Bryggeri og desuden en stor elektronik- og metalindustri.

                                     

2.7. Historie Militærhistorie – kaserner

Aarhus har været garnisonsby siden 1700-tallet, med soldaterne indkvarteret i starten hos private.

Prins Ferdinands Ridehus, der oprindeligt lå ost for Spanien/Strandvejen omtrent ved Jægergårdsgades udmunding, er nu nedrevet. Det blev anlagt i 1818 til Prins Ferdinands Dragoner og var tegnet af Henrik Magnus Köhnke, der efter elevtiden ved Det kongelige Akademi gjorde tjeneste ved ingeniortropperne. I 1899 blev ridehuset nedbrudt, men genopfort i lidt ændret skikkelse på Vester Allés kaserne.

Med tiden kom et par mindre kaserner, Lewerckhusens Kaserne i Mindegade og Bauditz Kaserne i Sondergade i 1857.

Siden indrettedes i 1863 Sukkerhuset i Sukkerhustoften, nu Brammersgade, til kaserne i bygninger, der havde været klædefabrik og sukkerraffinaderi.

I 1870 havde byen omkring 1000 fastboende militærpersoner ud af et indbyggertal på 15.000, og der var brug for yderligere kaserner.

Carl Lange var arkitekt for Rytterikasernen, Fodfolkskasernen og Garnisonssygehuset.

Den forste egentlige kaserne, der blev bygget, var Dragonkasernen eller Rytterikasernen 1876-77, som i 1934 blev omdobt til Vester Allés Kaserne. Den blev etapevis taget i brug i årene 1875-78. Ridehuset var dog blevet bygget allerede i 1860.

I årene 1875-79 blev Fodfolkekasernen i Hoegh-Guldbergs Gade bygget.

I 1877 byggedes Garnisonssygehuset i Thyrasgade, det nuværende socialkontor.

I 1889 kom 3. Artilleriafdeling til Langelandsgade Kaserne. Denne kaserne blev 31. oktober 1944 bombet af 24 Mosquito-fly fra Royal Air Force, da det under 2. verdenskrig var Gestapos hovedkvarter. Som folge af forsvarsforliget i 1989 flyttedes Jyske Telegrafregiment samme år til Fredericia, og bygningerne blev gradvist overtaget af Forskerparken og Aarhus Universitet. 1990-93 anvendte Hærens Operative Kommando området. 31. juli 1993 arrangerede Hærens Operative Kommando en afskedsparade for at markere afslutningen på Aarhus som garnisonsby i 400 år. I august 1993 pakkede de sidste par hundrede soldater sammen og forlod Langelandsgade Kaserne. 1. august 1997 flyttede 5 institutter fra Aarhus Universitet ind.

I dag findes der ikke andet militærvæsen i Aarhus end hjemmeværnet og SOK. SOK har en bunker med kommunikationsudstyr på Oddervej og kontorfaciliteter m.m. på Silkeborgvej.



                                     

2.8. Historie Mellem landsdelene

Aarhus-Langå-Randers Jernbane blev åbnet i 1862 som Jyllands forste jernbane, og sidebanen fra Langå nåede til Viborg i 1863, til Skive i 1864 og til Struer i 1865. Fra Randers blev banen fort videre til Aalborg i 1869 og til Hjorring og Frederikshavn i 1871. Mod syd blev der med Fredericia-Århus-banen i 1868 skabt forbindelse til det sydjyske og - via færgeruterne over Lillebælt og Storebælt - det fynske og sjællandske jernbanenet. Fra Skanderborg blev banen fort videre til Silkeborg i 1871, til Herning i 1877 og til Skjern i 1881.

                                     

2.9. Historie Aarhus Nærbane

I 1876 blev strækningen Randers-Ryomgård-Grenaa åbnet, og i 1877 kom sidebanen fra Ryomgård til Aarhus - i forste omgang kun til Aarhus Ostbanegård, men i 1933 blev den forlænget til Aarhus Hovedbanegård. Randers-Ryomgård-banen, der få år efter starten var blevet sidebane i stedet for hovedbane, blev nedlagt i 1971, men Grenaabanen Aarhus-Grenaa overlevede.

I 1884 blev strækningen Aarhus-Odder-Hov åbnet. Odder-Hov-banen blev nedlagt i 1977, men Odderbanen Aarhus-Odder overlevede.

9. december 2012 blev Grenaabanen og Odderbanen sluttet sammen til Aarhus Nærbane, så man ikke længere skulle skifte tog på Aarhus H. Aarhus Nærbane indgår i 1. etape af Aarhus Letbane, der skal starte i 2016.

                                     

2.10. Historie Hammelbanen

Den eneste af byens jernbaner, der ikke udgik fra Aarhus H, var Aarhus-Hammel-Thorso Jernbane, der i 1902 blev åbnet mellem Aarhus og Hammel og i 1914 blev forlænget fra Hammel til Thorso på Diagonalbanen. Denne bane, der blev nedlagt i 1956, udgik fra Hammelbanegården på Carl Blochs Gade 28. Bygningen blev frem til 1. juli 2011 benyttet som bymuseum. Nu er den blevet til medborgerhuset og frivillig-centret Folkestedet. Hammelbanens tracé kan stadig folges på lange strækninger gennem Viby og Stavtrup.

                                     

2.11. Historie Kommunens historie

I begyndelsen af 1960erne forte den daværende Århus Kobstadskommune en række droftelser med forstadskommunerne om sammenlægning. Det forte ikke nogen sammenlægning af kommunerne med sig i forste omgang. Den 1. april 1962 blev Aarhus dog udvidet med dele af de nordlige forstadskommuner, Hasle, Tilst-Kasted og Vejlby-Risskov kommuner, som overgav et areal på 19.03 km² med 1.150 indbyggere til Århus Kobstadskommune. Kommunes areal blev dermed næsten fordoblet fra 19.81 km² til i alt 38.45 km².

Aarhus Kommune, som man kender den i dag, blev dannet ved kommunalreformen 1970, hvor folgende 20 kommuner og sogne blev sammenlagt:

  • Todbjerg-Mejlby Sognekommune
  • Århus Kobstadskommune
  • Beder-Malling Sognekommune
  • Brabrand-Sdr. Årslev Sognekommune
  • Elsted Sognekommune
  • Holme-Tranbjerg Sognekommune
  • Mårslet Sognekommune
  • Viby Sognekommune
  • Åby Sognekommune
  • Elev Sognekommune
  • Ormslev-Kolt Sognekommune
  • Solbjerg Sognekommune
  • Hjortshoj-Egå Sognekommune
  • Sabro-Fårup Sognekommune
  • Borum-Lyngby Sognekommune
  • Hasle Sognekommune
  • Vejlby-Risskov Sognekommune
  • Trige Sognekommune
  • Tilst-Kasted Sognekommune
  • Harlev-Framlev Sognekommune

samt dele af Skodstrup- og Vitved sogne.

                                     

2.12. Historie Fremtiden

Aarhus byråd har store planer for byens fremtid. En af planerne er Letbaneprojektet, som skal modernisere den kollektive trafik med genindforelsen af sporvogne. Det er et projekt til mange milliarder kroner, og derfor soges det medfinansieret af staten.

I marts 2010 ytrede borgmester Nicolai Wammen sammen med et flertal i byrådet bestående af Socialdemokraterne, De Radikale og SF onske om, at navnet "Århus" ændredes til det tidligere brugte "Aarhus". Dette for at imodekomme onsket om, at byens navn bedre kan begå sig under den stigende globalisering og internationalisering i fremtiden. Navneskiftet blev vedtaget i byrådet 27. oktober 2010, og fik virkning fra 01.01.2011.

                                     

3. Politik

Byvåben

Aarhus byvåben er et af de ældst bevarede fra de danske kobstæder. Det kan henfores til et bysegl brugt omkring 1250.

Venskabsbyer

Aarhus har folgende venskabsbyer:

  • Turku Åbo
  • Bergen
  • Sankt Petersborg
  • Göteborg
  • Julianehåb
  • Harbin

Derudover har Aarhus kontinuerlig venskabelig dialog med Rostock og Novi Sad.

                                     

3.1. Politik Borgmestre

Byens forste folkevalgte borgmester var Jakob Jensen, som blev valgt i 1919. Siden har alle borgmestrene været fra Socialdemokratiet med undtagelse af Louise Gade 2002-05, der er fra Venstre. I 1933 valgtes Hans Peder Christensen, derefter i 1942 Einar Stecher Christensen, der kun havde en kort tid som borgmester, idet han dode under et besog på Glyptoteket i 1945. Som afloser valgtes Svend Unmack Larsen, der var borgmester indtil 1958, hvor den navnkundige Bernhardt Jensen blev valgt. Han var imod bilisme, og det kunne ses i hans handlinger – han cyklede. Fra 1971 til 1981 hed borgmesteren Orla Hyllested, som blev aflost af Thorkild Simonsen, der sad på posten i perioden 1982-1997 og dermed er den længst siddende borgmester i Aarhus. I nyere tid er borgmestrene fra 1997 til 2001 Flemming Knudsen, fra 2002 til 2005 Louise Gade, fra 2006 til 10.08.2011 Nicolai Wammen og fra 10.08.2011 og fremover Jacob B. Johansen.

                                     

3.2. Politik Byvåben

Aarhus byvåben er et af de ældst bevarede fra de danske kobstæder. Det kan henfores til et bysegl brugt omkring 1250.

                                     

3.3. Politik Friby

15. juni 2010 ankom Tendai Frank Tagaria til Aarhus, som den forste forfatter til en dansk friby. Fribyer kendes fra en række lande, og medlemsbyerne er organiseret i det internationale netværk ICORN International Cities of Refuge Network.

                                     

4.1. Geografi Topografi

Aarhus topografi beskrives i nord-sydlig retning som tre ådale udgravet af Egåen, Aarhus Å og Giber Å og i ost-vestlig retning som en meget flad, hævet havbund, hvor Brabrand So og Årslev Engso danner de sidste rester af en afsnoret fjord. Længere inde mod vest fortsætter havbunden over i den tunneldal, som Aarhus Å har sit leje i. Byen ligger med andre ord som flere andre ostjyske kobstæder på det sted, hvor der var en brugbar passage over dalen og i nærheden af sovejstrafikken. Det betyder, at byen fra begyndelsen var beliggende på den hævede havbund i dalen, og at den siden har bredt sig mod vest ind i dalen, men også mod nord og syd op ad de bratte skrænter ved dalsiderne. I nord har byen passeret bakkekammen og har indtaget Egådalen og bakkeskrænterne på begge sider af den. Mod syd er den derimod forst i disse år nået op på bakkekammen, men har endnu ikke bredt sig ned i Giberåens dalsænkning.

                                     

4.2. Geografi Lokalklimatiske forhold

De beskrevne, topografiske forhold giver anledning til en række særtræk ved byens lokalklima. Da dalbunden er så jævn og ligger så lavt, er den meget påvirket af den varmeregulerende virkning fra Aarhus Bugt. De to soer bidrager til de samme afdæmpede forhold, og resultatet er, at dalen har et mildt, havnært klima. Den sandede jord i dalbunden torrer hurtigt efter vinteren og varmes derfor hurtigere op end dalsiderne, hvis undergrund består af fugtbevarende moræneler. Ofte kan man iagttage, at både dyrkede og vilde planter springer 1-2 uger tidligere ud i ådalen end f.eks. i Risskov på den nordlige dalside.

Da dalen har sin længdeakse i ost-vestlig retning, giver det sig selv, at den nordlige dalside må have en sydvendt hældning, mens den sydlige må hælde mod nord. Dette har nogle klimatiske konsekvenser, som havde betydning, dengang Aarhus omegn endnu lå hen som landbrugsjord. Det at have sin jord på sydhæld betyder nemlig en gevinst i solindstråling, mens nordhæld omvendt fremkalder en mangel på solindstråling – begge dele set i forhold til et plant jordstykke på samme egn. I dag, hvor storsteparten af jordoverfladen er dækket af veje og bygninger, har det ikke længere så stor betydning.

Endelig skal det nævnes, at Aarhus bys centrum oplever de samme klimaforhold som andre, storre byområder: Oget vindhastighed, mere tåge, mindre nedbor og hojere temperatur end det omgivende, åbne land.

                                     

4.3. Geografi Jordbundsforhold

Jordbunden i dalen er sandet og med tydelige spor efter en fortid som havbund muslingeskaller og sneglehuse, mens dalens sider består af lermoræne med et hojt indhold af sten og grus. Visse steder er indholdet af silt meget betydeligt, hvad der giver vanskeligheder ved fundering af bygninger og infrastruktur. I Marselisborgskovene syd for Aarhus når en aflejring med plastisk ler frem til overfladen i nærheden af havet. Det medforer en konstant flydning af undergrund og overflade med vejanlæg og træer i retning af havet.

Da både den hævede havbund og morænejorden havde ret hojt indhold af kalk efter istiden, har overjorden i Aarhus-området været brunjord, altså en jordtype, som er muldrig og fugtbevarende, men med en god og stabil struktur. Derfor var jorden god at dyrke i, da forst markstenene var fjernet, og egnen omkring byen har været et forholdsvist rigt landbrugsområde. Endnu i dag har haveejerne glæde af den frugtbare jord, som giver gode dyrkningsbetingelser, hvis blot der kan skaffes læ.

                                     

4.4. Geografi Byplanlægning

Efter at kobstadsprivilegierne i 1851 blev afskaffet, og Aarhus byporte blev nedlagt, var der skaffet mulighed for en udvidelse af byen. Med industrialiseringens indtog fulgte virksomheder som Frichs Fabrikker, Oliemollen nu AarhusKarlshamn og Ceres-bryggeriet, hvis vækst krævede nye boliger. Nye byplaner blev lagt, bl.a. udarbejdede stadsingenior i Kobenhavn Charles Ambt og arkitekt Hack Kampmann i 1898 en ny udgave af arkitekt Oskar Jorgensens byplan fra 1896 for de af Aarhus Kommune nyligt indkobte jorder syd for byen, de såkaldte Marselisborgjorder. Det blev en bydel præget af Hans Broges Gade, Ingerslevs Boulevard og Dalgas Avenue, store og åbne færdselsårer, inspireret af tysk og ostrigsk byplanlægning, "Städtebau", dvs. kvarterer og gader, der ikke var fastlagt af retvinklede hjorner og snorlige gader. Eksempelvis forlober Hans Broges Gade i en lang blod bue.

Nutidens Aarhus er blevet et centrum i den såkaldte "Byregion Ostjylland", og byens planlægning må tage udgangspunkt i de vilkår, som det sætter. I Landsplanredegorelsen 2006 står der bl.a.:

                                     

4.5. Geografi Områder

Området inden for Ringgaden betragtes traditionelt som midtbyen. Området er stort set identiskt med postdistrikt 8000 Aarhus C, og kaldes derfor også af de lokale for "C" eller "centrum". Undtagelsen er dog Trojborg, som er en del af midtbyen, men ligger i postdistrikt 8200 Aarhus N. Området uden for ringgaden består af en række bydele forstæder, mens de fleste ovrige byer i Aarhus Kommune fungerer som satellitbyer for Aarhus.

                                     

4.6. Geografi Indre by

Den indre by - altså den oprindelige bykerne - er afgrænset af de tre alléer, Norre Allé, Vester Allé og Sonder Allé, men i dag medregnes også området omkring Aarhus Hovedbanegård med det nye kvarter Centralværkstedet, området omkring Musikhuset og arealet ned til banegraven.

Lige nordvest for den indre by er Vesterbro, som hovedsageligt består af det såkaldte Ogadekvarter, der har fået sit navn, fordi gaderne er opkaldt efter danske oer. På Vesterbro finder man det stærkt trafikerede Vesterbro Torv, Den Gamle By og Botanisk Have, det gamle Amtssygehus samt den nyere bydel CeresByen som er opstået på grunden for det tidligere Ceres Bryggeri.

Sydvest for den indre by er Frederiksbjerg, som er en selvstændig midtbydel af Aarhus C afskåret fra indre by af banegraven, der er et nedgravet område til togspor. Frederiksbjerg er koblet sammen med indre by via broerne Bruunsbro og Frederiksbro.

Vest for Frederiksbjerg er området Langenæs. Bydelen blev til i 1950erne som et resultat af en arkitektkonkurrence, hvor man onskede at afprove nye idealer. Området er meget karakteristisk for sin tid, hvor idealet var åbne karreer med lys og luft. Langenæs er en rolig bydel uden gennemgående trafik.

Nord for den indre by er Trojborg, som i dag er et fashionabelt sted med mange kunstnere, arkitekter og studerende. Bydelen har et stærkt præg af selvstændighed fra resten af midtbyen med et stærkt butiksliv. Mollevangen, som ligger nordvest for centrum, er med mange etageejendomme fra 1940erne på mange måder en kontrast til Trojborg. Området med mange almene boliger er ikke fashionabelt og betragtes ikke som en del af indre by.

Den nordlige del af havnen, som tidligere var containerhavn, bliver til en ny bydel i midtbyen, Aarhus O, der skal bestå af flere oer forbundet af broer.

                                     

4.7. Geografi Forstæder

Umiddelbart uden for ringgaden ligger bydelene Christiansbjerg mod nord, Hasle mod nordvest, Åby og Åbyhoj mod vest og Viby mod sydvest. Ringvejen går gennem disse bydele.

I den vestlige del af byen ligger Brabrand So, som præger de to forstæder Brabrand og Stavtrup, der ligger henholdsvis nord og syd for soen. Den sydlige del af Brabrand er præget af det naturskonne område, hvilket er en kontrast til Gellerupparken i den nordostlige del af forstaden. Nord for Brabrand ligger forstaden Tilst, som er præget af varehuset Bilka og del andre store forretninger. Årslev ligger vest for Brabrand, og de to forstæder er i hoj grad sammenvokset. Den centrale trafikale placering tæt på Motorvejskryds Århus Vest præger i dag Årslev og er årsag til, at Bilka har placeret en hoj lagerbygning ved forstaden. Sydvest for Stavtrup ligger forstæderne Kolt og Hasselager, der ofte betegnes som et område kaldet Kolt-Hasselager.

Den nordlige del af byens omkreds udgores af satellitbyerne Lystrup, Hjortshoj og Logten-Skodstrup samt Aarhus-forstæderne Vejlby, Skejby, Risskov, Egå og Skæring, hvoraf de tre sidstnævnte ligger ud til Aarhus Bugt. Dette område har sammen med området ved Strandvejen syd for centrum de mest attraktive beliggenheder for boliger. I den sydlige del af Aarhus ligger forstæderne Holme, Hojbjerg og Skåde.

Et af byens mange erhvervsområder har til huse omkring forstaden Slet, som ligger i den sydvestlige del af Aarhus.

                                     

5. Demografi

Fra og med 1925 indregnes Gl. Vejlby og Åby. Fra og med 1930 indregnes Holme og Skåde. Fra og med 1950 indregnes Brabrand.

De seneste års vækst omkring motorvejen mellem Randers og Haderslev har givet området betegnelsen Byregion Ostjylland. Området karakteriseres af, at afstanden mellem de storre byer ikke er længere end, at der er mulighed for pendling. Omkring en fjerdedel af Danmarks befolkning bor i området.

Aarhus er hjemsted for en storre gruppe af nydanskere i form af indvandrere og flygtninge. Andelen af befolkningen pr. 1. januar 2019 var på 12.1% i Aarhus Kommune, og denne andel har været let stigende, idet andelen i 2000 udgjorde 10.2%. Langt storstedelen af nydanskerne bor i de vestlige forstæder, hvor man i forbindelse med et kommunalt initieret projekt i perioden 2002-07 om at skabe okonomisk og social bæredygtighed benyttede betegnelsen Urbanområdet om Gellerup, Hasle og Herredsvang. I Urbanområdet udgor nydanskere omkring halvdelen af befolkningen, og de storste befolkningsgrupper her stammer fra Libanon, Tyrkiet, Somalia, Iran og Irak.

I 2004 var ca. 80 pct. af befolkningen i Aarhus Kommune kristne medlemmer af Folkekirken eller andre kristne bevægelser, ca. 5 pct. var muslimer, mens ovrige religioners andel var ganske beskeden.

                                     

6. Infrastruktur

Aarhus placering ved åens udmunding og ved vandet har haft stor betydning for infrastrukturen. Åen og vandet er brugt til transport. Desuden har vandet, Aarhus Bugten, begrænset byens udvikling i den retning. Den nye store havn midt i Aarhus by, skaber problemer pga. den megen trafik dertil.

                                     

6.1. Infrastruktur Kollektiv trafik

Aarhus har mange bybuslinjer, og de drives alle af Midttrafik. Som hovedbyen i Ostjylland forer en del regionsbusser ind til byens busterminal, Aarhus Rutebilstation. De fleste bybuslinjer går som radiallinjer ud fra byens centrum og ud i forstæderne, men derudover der to ringlinjer 5A og 6A. De korer på Aarhus to ringveje, som i Aarhus kaldes for Ringgaden den indre og Ringvejen den ydre.

Passagertal gældende for Aarhus Kommune i 2007 var for bybusser 125.000 dagligt med 45.6 millioner årlige passagerpåstigninger samt for regionalbusser 21.000 dagligt med 7.7 millioner årlige passagerpåstigninger i 2007.

I 2015 forventes tallene for påstigninger på alle daglige kollektive transportmidler i Aarhus at være på 248.000. Fordelt på 119.700 for bybusser, Regionalbusser 79.600, 34.300 for tog eksklusiv Aarhus Nærbane som har 14.000 daglige påstigninger.

Aarhus har 26 jernbanestationer, hvoraf hovedparten horer til Odderbanen og Greenaabanen, som efter sammenlægningen i 2012 blot har heddet Aarhus Nærbane. Den storste er Aarhus Hovedbanegård, der betjener DSBs, Arrivas og Letbanens tog. Viby J er en anden storre station med mange gennemkorende tog, der også betjener Letbanens og Arrivas tog.

Påstigningstallene for de ti storste stationer i Aarhus Kommune for 2013

Forste etape af Letbanen, som åbnede i 2017, er 110 kilometer lang. Den har omdannet Aarhus Nærbane til en eldrevet letbane. Desuden der lagt nyt letbanespor fra Lystrup via Skejby, Randersvej, de bynære havnearealer og til Aarhus Hovedbanegård. Letbanens 50 stationer udgores af gamle jernbanestationer og en række nyanlagte stationer.

                                     

6.2. Infrastruktur Flytrafik

I Tirstrup på Djursland, 35 km nordost for Aarhus, ligger Aarhus Lufthavn, som har daglige afgange til Kobenhavn, Stockholm, Oslo, Goteborg og London samt en række sæsonbetonede ruter til Sydeuropa. Herudover der en del chartertrafik fra lufthavnen. Grundet lufthavnens placering anvender mange ostjyske rejsende Billund Lufthavn. Der har i tidens lob været fremlagt flere planer om en storre lufthavn til betjening af Aarhus-området, men ingen af disse er endnu kommet over skrivebordsstadiet. Kirstinesminde flyveplads betjente frem til slutningen af 1980erne byens flyveklubber. Skejby Sygehus ligger i dag hvor flyvepladsen oprindeligt lå. I 2006 åbnedes i True en flyveplads beregnet til svævefly. I februar 2010 blev debatten om en international lufthavn til betjening af de ostjyske erhvervsrejsende genåbnet, med forslaget om en mindre lufthavn, "Aarhus City Airport" tilsvarende London City Airport, placeret på Aarhus Havn. Debatten om en ny lufthavn er fortsat oppe og vende i medierne.

Med det formål at forkorte rejsetiden til Kobenhavn, har Samso Air Service sogt- og fået tilladelse til at flyve med vandflyver mellem Danmarks to storste byer. Rejsetiden forventes at være på en time. Med DSB tager rejsen ca. tre timer, mens det med fly til Kobenhavns Lufthavn og transport til/fra lufthavnene tager ca. to timer. Med en billetpris på 1.800 DKK hver vej, er det dyrere end tog og indenrigsfly. Målgruppen er derfor forretningsrejsende, der lægger vægt på rejsetiden. I Aarhus bliver udgangspunktet ca. 3 km nord for Marselisborg Havn. Ruten forventedes at åbne i foråret 2014, men åbnede forst i maj 2016. Den flyver 4 gange dagligt mellem Osthavnsvej 37 i Aarhus og Nordre Toldbod 29 i Kobenhavn.

                                     

6.3. Infrastruktur Cyklisme

I forhold til andre danske storbyer er Aarhus præget af nogle lange stigninger, hvilket især bemærkes af cyklister, der korer fra centrum mod nord eller syd. Kores mod nord ad indfaldsvejen Randersvej der fra havnen 80 hojdemeter over en strækning på 2.7 km op til Ringvejen. Mod syd ad Oddervej der 3.3 km med 100 hojdemeter.

Trods det bakkede terræn vælger aarhusianerne cyklen på 22 pct. af alle ture. Er turen på under 5 km sætter 28 pct. sig på cyklen. På turene til arbejde eller uddannelsessted cykler henholdsvis 36 og 31 pct. Mens cykeltrafikken på landsplan er faldet 5 pct. fra 2009 til 2017, der i samme periode sket en stigning på 20 pct. i Aarhus, og det endda fra et udgangspunkt som i forvejen var over gennemsnittet.

Aarhus Byråd vedtog i 2007 en storstilet cykelhandlingsplan med ambitioner om at skabe en mere cykelvenlig by. Siden der blevet investeret knap 225 mio. kroner i forskellige projekter til fremme af cykeltrafikken i byen. Der er for eksempel blevet oprettet 3.500 nye cykelparkeringspladser, da netop manglen på cykelparkingspladserne i centrum har været og stadig er til frustration for mange aarhusianske cyklister. Ved Banegårdspladsen stod der ved en optælling i 2004 425 cykler på et område, der var beregnet til 170.

Som folge af cykelhandlingsplanen der derudover lavet forbedringer af cykelstinettet, som i 2017 udgjorde i alt 675 km i Aarhus Kommune. Det inkluderer etablering af en række supercykelstier, som overvejende lober i kilerne mellem de store indfaldsveje, så cyklister undgår de mest trafikerede veje. Ruterne har alle udgangspunkt i Cykelringen i Aarhus Midtby, som er en ring af cykelgader. Mejlgade, som i hverdagene dagligt benyttes af 10.000 cyklister, blev i 2011 som den forste i Danmark omdannet til en cykelgade. Her må der stadig kore biler, men de skal tilpasse sig cyklisterne efter samme princip, som man kender det fra de gågader i byen, hvor der må kore cykler på de gåendes præmisser. Sidenhen der udover Cykelringen i Aarhus centrum også lavet cykelgader i Universitetsparken.

Som cyklist i Aarhus er man ikke blot velkommen på de almindelige cykelstier, cykelgader og supercykelstier, men faktisk også på store dele af gågadenettet i byen - under særlig hensyntagen til den gående trafik. Det er således kun på Store Torv, på Sondergade og den nederste del af Frederiksgade mellem Ostergade og Busgaden, at man som cyklist skal stå af og trække. I 2021 bliver det dog også i disse gågadezoner tilladt at cykle, omend kun i tidsrummet 21.00-9.00.

Der er flere rekreative cykelstier i Aarhus. Rundt om Brabrand So vest for Aarhus lober Brabrandstien, der fortsætter langs Aarhus Å helt ind til Midtbyen. Stien benyttes således både til cykling i fritiden og til transport fra centrum og til den vestlige del af byen samt mellem Brabrand nord for Brabrand So samt Stavtrup og Viby syd for soen. I foråret 2019 vedtog byrådet desuden, at der skal etableres en sammenhængende rekreativ cykelforbindelse, Cykelpromenaden, fra Den Permanente i nord til Moesgaard i syd. Denne knap 12 km lange supercykelsti skal efter planen stå færdig i 2021 og forventes også at kunne aflaste Mejlgade for en del af den nord-sydgående cykel-pendlertrafik.

Aarhus ligger på flere nationale og regionale cykelruter. Nationalrute 5 Ostkystruten kan for eksempel folges nordpå mod Skagen eller mod syd til Sonderborg. I sommeren 2020 fik den nationale cykelrute 2 mellem Hanstholm og Kobenhavn desuden et nyt forlob ind gennem Aarhus. Tilsvarende kan man fra centrum af Aarhus stadig folge skiltningen af nationalrute 4, "Danmark på tværs", vestpå mod Sondervig, omend ruten i 2019 blev omlagt og nu officielt går udenom Aarhus går i stedet via Hou. Endelig blev der i forbindelse med at Aarhus sammen med Region Midtjyllands 18 andre kommuner i 2017 var Europæisk Kulturhovedstad etableret en helt ny, 540 km lang cykelrute, Kulturringen, i Ostjylland, som også passerer Aarhus.

                                     

6.4. Infrastruktur Biltrafik

Ostjyske Motorvej E45 går forbi Aarhus og har fra Motorvejskryds Århus Syd forbindelse til Ringvejen via Århus Syd Motorvejen, som fungerer som en af indfaldsvejene til Aarhus for trafikken til og fra syd. For at skabe bedre forbindelse til Aarhus Havn fra Århus Syd Motorvejen der planer om bygning af en ny tunnel, Marselistunnelen navngivet efter Marselis Boulevard. Trafikken mod vest går via indfaldsvejen Silkeborgvej ud til Motorvejskryds Århus Vest, hvor der i et kloverbladsanlæg er forbindelse til både Ostjydske Motorvej og Herningmotorvejen, som går mod Herning og undervejs passerer Silkeborg. Nord for Aarhus danner Djurslandmotorvejen en nordlig ring om byen. Djurslandmotorvejen har tilslutning til Ostjyske Motorvej i Motorvejskryds Århus Nord og fortsætter til Skodstrup.

Trafikken omkring den indre by går via Ringgaden, som på den nordvestlige del mellem Tage-Hansens Gade og Aarhus Universitet er sekssporet. I centrum der siden 1990erne lavet meget arbejde ved Åboulevarden, der lober langs Aarhus Å. Bortset fra broerne er åen nu frilagt langs hele strækningen fra Molleparken til udlobet i havnen ved Dokk1, og der er i hojere grad lukket for biltrafik, hvilket har ændret Åboulevarden fra en trafikeret vej til en fashionabel å-promenade med mange cafeer.

                                     

6.5. Infrastruktur Aarhus havn og skibstrafik

Aarhus Havn er kommunalt ejet og består af blandt andet en færgehavn, fiskeri- og lystbådehavn, osthavnen med plads til dybgående skibe, containerhavn og inderhavnen, hvor 20-30 krydstogtsskibe om året lægger til lige ved byens centrum. Containerhavnen er med ca. 3.7 millioner tons godsomsætning i 2007 Danmarks storste, mens den samlede godsomsætning var på ca. 12.5 millioner tons samme år. Fra færgehavnen der med Mols-Linien forbindelse til Sjællands Odde og indtil efteråret 2013 var der også rute til Kalundborg, som efterfolgende er lukket ned.

Havnen har store planer for fremtiden. I 1997 blev der vedtaget en plan for 25 år, som indebærer en udvidelse af arealet til det dobbelte. Samtidig omdannes en stor del af det hidtidige havneareal dog til bymiljo i form af Aarhus O. Som vartegn for denne fornyelse var planlagt hojhuset Light*house, det hojeste boligbyggeri i landet, som imidlertid stodte på problemer grundet usikkerhed om jordbundsforholdene. De skulle dog siden være lost, og i april 2019 godkendte Aarhus Byråd lokalplanen, som giver tilladelse til opforslen af det op til 142 meter hoje tårn og tilhorende sidebygninger.

                                     

6.6. Infrastruktur Forsyninger og bortskaffelse

Aarhus Kommunale Værker var den instans, der styrer og for en stor del også leverer vand og varme til- samt styrer og varetager bortskaffelse af spildevand og affald fra byen og kommunen. Aarhus Kommunale Værker blev den 1. januar 2007 nedlagt og aflost af de to forvaltninger "AffaldVarme Aarhus" samt "Vand og Spildevand". AffaldVarme Aarhus blev til et kommunalt ejet aktieselskab AffaldVarme Aarhus A/S pr. 1. januar 2020. Den 1. januar 2010 blev "Vand og Spildevand" omdannet til Aarhus Vand A/S som håndterer storstedelen af vandforsyningen og spildevandsrensningen i Aarhus Kommune.

Vand

Hele midtbyen og en stor del af de omkringliggende byer forsynes med vand fra Aarhus Vands vandværker, og resten forsynes fra en række private vandværker og private boringer. Aarhus Vand leverer til ca. 85 pct. af borgerne i Aarhus Kommune. I vandforsyningsplanen 2004-2015 som kan ses på Aarhus Kommunes hjemmeside, arbejdes der af hensyn til den fremtidige forsyningssikkerhed på at koble flere af de private vandværker til det kommunale net. Der er ikke forventninger om mangel på drikkevand inden for planens tidshorisont.

Alle værker i kommunen leverer vand i form af grundvand. Vandet i Aarhus er overordnet set ret hårdt 12.8 – 17.7 °dH pr. 2007 og har generelt ikke problemer med forurening.

I Aarhus findes der kun ét vandtårn der stadig er i brug, Vandtårnet i Hasle. På Randersvej findes et gammelt vandtårn der har fundet anden anvendelse, f.eks. udstillinger og aktiviteter for unge.

Varme

Over 95 pct. af kommunens borgere forsynes med fjernvarme, der forst og fremmest stammer fra Studstrupværket og forbrændingsanlægget på Affaldscenter Aarhus, suppleret af enkelte lokale fjernvarmeværker i forstæderne. Den samlede varmeproduktion var i 2006 på 3.029 millioner kWh, hvoraf 2.912 millioner kWh blev solgt til forbrugerne i kommunen samt i mindre omfang til forbrugere i nabokommuner.

Varmen produceres forst og fremmest på biomasse, mens affald er næststorste leverandor. På det seneste er Studstrupværket også begyndt at producere varme på halm. I alt er 23 pct. af varmen baseret på ikke-fossile stoffer affald, halm, der er CO 2 -neutrale.

Elektricitet

El i Aarhus Kommune leveres primært af fem store producenter i nærområdet, herunder NRGi fra Studstrupværket. Forbruget i kommunen var i 2005 på næsten 1.5 millioner MWh og er stigende 7.8% storre end i 2004. Af forbruget foregår over 30% i private husholdninger, mens offentlige institutioner, industri og handel folger på de næste tre pladser.

Elforsyningen er i form af blandingsstrom, hvor det ikke er muligt at angive, om strommen er produceret vha. kul, vind, naturgas etc.

Spildevand

Aarhus Vand A/S håndterer spildevandet i Aarhus Kommune. I kommunen der 16 spildevandsanlæg fjorten hojteknologiske og to lavteknologiske. Disse anlæg sikrer, at udledningen af skadelige stoffer holdes betragteligt under de tilladte mængder af henholdsvis organisk stof, kvælstof og fosfor. Det samme gælder mængderne af tungmetaller og miljofremmede stoffer. Stort set alt slam, der bliver til rest ved rensningen, genanvendes, enten som sandblæsningsmiddel eller som landbrugsjord. Spildevandsplanen giver retningslinjer for rensningen af spildevand i Aarhus Kommune.

Spildevandsbelastningen er i gennemsnit pr. indbygger i kommunen på 1.85 PE personækvivalenter mod 1.61 PE på landsplan.

Affald

AffaldVarme Aarhus står for den samlede håndtering af affald fra private husstande i Aarhus Kommune. Det inkluderer blandt andet driften af forbrændingsanlægget i Lisbjerg, 7 genbrugsstationer samt forskellige andre behandlingsanlæg for affald. Indsamlingen af affaldet foretages af flere virksomheder, offentlige eller private.

I 2018 blev der indsamlet 194 kg restaffald pr. indbygger i kommunen. Dertil kom 53 kg genanvendeligt affald. 2018 var det forste hele år, hvor alle i kommunen har affaldssorteret. Aarhus Kommune har et mål om, at 50 pct. af affald i form af papir, pap, glas, plast, metal, madaffald og træ skal genanvendes i 2022. I 2018 blev 36.4 pct. genanvendt.

                                     

7. Arkitektur og byplanlægning

Hack Kampmann har tegnet mange af byens bygninger og er nok en af byens betydeligste arkitekter. Blandt Kampmanns bygninger skal Toldkammerbygningen på havnen, Aarhus Teater og Kampmanns egen "Villa Kampen" på Strandvejen fremhæves.

Af andre bygninger skal fremhæves Hjalmar Kjær og Jorgen Christensens kornsiloer på havnen, kaldet De fem sostre, funkisbygningerne, Frederik M. Draibys Den Kommunale Badeanstalt og Klintegården bygget i 1930erne af Ove Christensen og stobt i jernbeton.

Andre repræsenterede arkitekter er Arne Jacobsen og Erik Moller, der har tegnet Aarhus Rådhus med Rådhusparken, og Universitetsparken er tegnet af blandt andre C.F. Moller. Samtidig er disse eksempler på, at de gronne områder spiller sammen med fremragende arkitektur.

Under byggeboomet i 1960erne og 1970erne prægede aarhusarkitekten Knud Blach Petersen på afgorende vis byen med sine modernistiske byggerier, der bl.a. tæller Gellerupparken, City Vest, Gellerup Kirke, Busgadehuset, Europahuset, Klostervangen, Rundhojskolen og Skjoldhojkollegiet.

Af nyere arkitektonisk interessante bygninger kan nævnes Scandinavian Congress Center, Prismet nær Ceres-bryggeriet samt ARoS. En nyere bydel på Aarhus havn under navnet Aarhus O er under udvikling i disse år, og efter en langsom start på grund af finanskrisen i 2009, er boligbyggerier nu skudt op på en stor del af området. Interessante projekter med en særpræget arkitektonisk profil som Z-Huset, Isbjerget og AArhus skiller sig ud. Det planlagte hoje vartegn for den nye bydel, Light House, er endnu ikke påbegyndt. De bynære havnearealer er et led i en mere omfattende byomdannelsesplan, hvor tidligere industriområder i Aarhus bliver til nye bydele med vidensbaserede virksomheder og boligbebyggelse. Den 150 meter lange kulbro mellem midtbyen og Sydhavnen bliver omdannet til gron gangbro. Andre projekter i denne proces er omdannelsen af Ceres-bryggeriets grund, Godsbanen og industriområdet ved Soren Frichs Vej, hvor der nu er bygget boliger til tusindvis af nye aarhusianere.

                                     

7.1. Arkitektur og byplanlægning Hojhuspolitik

Aarhus Kommune fremlagde i 2001 en konkret politik vedrorende hojhusbyggeri, der i kommunens egne ord havde til formål at "sikre, dels at hoje huse i visse områder er en mulighed, dels at den interesse, som er for hoje huse i Aarhus, udmontes i projekter der planlægningsmæssigt er velbegrundede og som i bred forstand kan tilfore byen noget positivt." Den grundlæggende præmis i politikken er at gore områder ved markante vejkryds i Aarhus åbne for potentielt hojhusbyggeri, som det allerede ses ved Ceres-krydset, hvor det 63 meter hoje Prismet står. Nedenstående liste er en opgorelse over de elleve hojeste bygninger i Aarhus i ojeblikket. Som det fremgår af listen, er langt storstedelen af hojhusene bygget i det 21. århundrede samt under det okonomiske opsving i perioden 1957-1973, hvor især boligbyggeriet boomede.

Hojhuspolitikken har åbnet op for en debat omkring hojhusbyggeri i Aarhus og resulteret i mange forskelligartede forslag til hojhusbyggeri, hvor dog kun to hojhuse, Prismet og EY-Huset, er blevet bygget siden hojhuspolitikkens ikrafttræden i 2001. Nuværende hojhusprojekter under udvikling kan nævnes det prestigefyldte Light House-projekt, forst projekteret til 142 m, men senere reduceret til 128 meter, som hvis det bliver opfort, bliver Danmarks hojeste bygning. To andre projekter er det såkaldte Sky Tower i Skejby og projektet under navnet "Hojhuse på Viborgvej", som lige nu begge er under behandling af Aarhus Kommune. Grundet den finansielle krise i 2008-2009 er mange af de storstilede projekter sat på standby inklusiv Light House-projektet.

                                     

8. Kultur og seværdigheder

Kulturlivet i Aarhus er kendt via sine store kulturinstitutioner og vel især Aarhus Festuge, der er Jyllands storste kulturfestival med bidrag fra både lokale, nationale og internationale kunstnere. Udover de store institutioner der en mængde små spillesteder, gallerier og kunstneriske værksteder, der giver stor mangfoldighed i kulturlivet. Blandt flagskibene er kunstmuseet ARoS, Aarhus Teater, Musikhuset, Aarhus Symfoniorkester og Århus Kunstbygning. Blandt de mindre kulturinstitutioner kan nævnes Ukendt Aarhus, Galleri Image, Huset, Svalegangen, Guldlok Dukketeater, Galleri Gallo, Poetklub Århus, SPOT Festival, Århus Kunstakademi, Cirkus Tværs og mange andre. På gadeplan oplever man også kulturen bogstavelig talt med udsmykkede fortovsfliser. I byens skove og parker kan man finde skulpturer af Jorn Ronnau og på byens huse gavlmalerier blandt andet af Hans Krull, der kan ses fra gågaden ved Clemensbro. Der er desuden kunst i strandkanten lidt syd for Moesgård Strand, hvor Astrid Gjesing har placeret 23 sten på en strækning på ca. 200 meter med indhuggede geografiske navne fra Månen; projektets navn er MÅNE HAV STEN.

Aarhusianernes engagement i kultur skinner tydeligt igennem i debatten om udsmykningen af Store Torv, hvor forst et forslag fra Hein Heinsen blev forkastet. Efterfolgende kom der alternative forslag sat i værk af ugeavisen Århus Onsdag s serie Skitser til Store Torv. Avisen havde bedt otte kunstnere lave et forslag til udsmykning, og her valgte læserne Per Kramers Grædende træ som vinder. Forslagene blev dog ikke til noget, og efterfolgende indbod Aarhus Byråd og Statens Kunstfond til en konkurrence, hvor valget faldt på Elisabeth Toubros Vanddragen, der blev indviet i foråret 2004.

I Aarhus findes 3 kunstskoler: Det Jyske Kunstakademi, Århus Kunstakademi og Århus Kunstskole.

Der findes omkring 45 aktive teatre i Aarhus hvor omkring 30 har egen scene,

De 4 storste teatre med flere scener.

Aarhus Musikhus

  • Symfonisk sal 1184 siddende plus 100 korpladser samlet 1284 siddende.
  • Store sal 1588 siddende.
  • Filuren 150 siddende.
  • Lille sal 319 siddende.
  • Foyerscenen 700 siddende – 1000 stående.
  • Kammermusiksal 100 siddende. plus en udendors amfiscene der kan rumme 4000 mennesker.
  • Rytmisk sal 1000 stående eller 465 siddende.
  • Cafescenen 125 siddende.

Aarhus Teater

  • Studio 80-100 siddepladser
  • Scala 285 siddepladser
  • Store scene 701 siddepladser
  • Cabaretscenen og Scala foyer 80-100 siddepladser.
  • Stiklingen 80-100 siddepladser

Svalegangen

  • foyerscenen med plads til 70 siddende.
  • Gammel sal 200 siddende.
  • dukketeatret med 20 pladser.
  • Ny sal 140 siddende

Helsingor Theater i Den Gamle By

  • 237 siddende
                                     

8.1. Kultur og seværdigheder Attraktioner

Der er mange seværdige museer i Aarhus. Især ARoS, Den Gamle By og Moesgård Museum med Grauballemanden regnes for at være museer i verdensklasse, men også Århus kunstbygning, Kvindemuseet i Danmark, Aarhus Bymuseum, Museum Ovartaci, Antikmuseet, Vikingemuseet, Naturhistorisk Museum og Steno Museet er bestemt værd at besoge.

Aarhus har mange parker og gronne områder; fremhæves skal især Botanisk Have, Mindeparken, Forstbotanisk Have, Marselisborgskovene, Riis Skov og Brabrandstien rundt om Brabrand So samt Årslev Engso. Marselisborg Slotspark er åben for offentligheden, når dronningen ikke opholder sig på slottet. Der er mange strande både nord og syd for Aarhus midtby; nærmest er Den Permanente Badeanstalt og Aarhus Havnebad.

For teater og koncerter kan Musikhuset Aarhus med Det Jyske Musikkonservatorium og Aarhus Symfoniorkester, Aarhus Teater, Voxhall og Train anbefales. Man kan se hestevæddelob på Jysk Væddelobsbane eller andre sportsgrene på NRGi Arena, der har stadion til fodbold og atletik samt flere haller, hvor den storste især bruges til håndbold samt internationale stævner inden for en række idrætsgrene. Derudover der mulighed for at more sig i sommerhalvåret i Tivoli Friheden, hvor der også er koncerter om fredagen i sommerperioden.

Måske er en af de allermest populære attraktioner at nyde stemningen på en af caféerne langs Aarhus Å.

                                     

8.2. Kultur og seværdigheder Kirker

I selve Aarhus by ligger flere kirker, blandt andet Aarhus Domkirke, Vor Frue Kirke, Skt. Pauls Kirke, Skt. Johannes Kirke, Skt. Markus Kirke ved Botanisk Have og Skt. Lukas Kirke på Ingerslev Boulevard. Tidligere lå Sankt Olufs Kirke fra den tidlige middelalder, på hjornet af Sankt Olufs Gade og Skolebakken.

                                     

8.3. Kultur og seværdigheder Byens festivaler

Aarhus Festuge er Nordens storste kulturfestival med bidrag fra både lokale, nationale og internationale kunstnere. Den er en videreforelse af Aarhus Rundskue, som gav mulighed for -ved kob af et rundskuehæfte- at komme gratis til en række kulturtilbud. Festugen har siden 1965 været afholdt i en uge i slutningen af august eller begyndelsen af september. Normalt har Festugen et tema, som især de storre arrangementer soges tilpasset til, men overordnet set der tale om en festival, hvor såvel den finkulturelle som den mere folkelige smag har gode muligheder for at blive tilgodeset.

Aarhus International Jazz Festival startede i 1989 og har været gentaget hvert år siden. Forste år spillede blandt andet Stan Getz Quartet og Champion Jack Dupree & Kenn Lending Blues Band, og siden har mange andre kendte navne spillet på festivalen. Festivalens bestyrelse arrangerer ca. 20 koncerter på Klostertorv, mens hovedparten af arrangementerne under festivalen planlægges af de forskellige spillesteder/caféer i Aarhus.

SPOT Festival er en nyere festival for rytmisk musik med fortrinsvis up-coming bands, der afholdes i begyndelsen af maj. ROSA – Dansk Rock Samråd har siden SPOT 02 i 1995 været hovedarrangor af SPOT Festivalen.

Football Festival Denmark er en sportfestival for unge fra forskellige nationer, som arrangeres klubberne Skovbakken og AIA-Tranbjerg og afvikles hvert år i uge 30 i Aarhus. Forste år for festivalen var 2003, og siden er den vokset, så der deltager drenge og piger, trænere og ledere fra ca. 20 forskellige nationer.

SPOR er en festival for nutidig lyd- og tonekunst. Aarhus by har en lang tradition for at tilgodese den nyeste lyd- og tonekunst, en position som især blev etableret via den årligt tilbagevendende NUMUS festival, som SPOR har aflost. SPOR fandt sted forste gang i 2005 under komponist Thomas Agerfeldt Olesens ledelse og med komponist Niels Ronsholdt som årets kurator.

Northside Festivalen er den nyeste festival i Aarhus. Festivalens chef Brian Nielsen fortæller, at man musikalsk onsker at "præsentere et progressivt line-up af nyere danske og udenlandske artister". Northside Festival er i familie med to af Tysklands storste festivaler, Hurricane festival og Southside, og disse festivaler ligger bevidst tidsmæssigt tæt, så man kan være fælles om at hente navne til de respektive festivaler. Fra festivalens side forlyder det desuden, at man på sigt har til mål at blive en af Danmarks mest innovative, bæredygtige og brugerinvolverende festivals. Der bliver i samarbejde med festivalens partnere fokuseret specielt på bæredygtighed inden for energiforbrug, salg af drikke- og madvarer og merchandise. Et fokus, der inden for en årrække skal være med til at gore Northside Festival CO2-fri.

Aarhus Volume er en ny gadefestival, som holder til på Godsbanen ved Aarkus K. Gadefesten forsoger at samle de kulturelle kræfter i Aarhus til et stort arrengement. Derfor indeholder Aarhus Volume en bred vifte af aktiviteter som f.eks. musik, mad, sport og kunst. Gadefesten blev i 2016 afholdt for forste gang med ca. 10.000 gæster. Herefter vandt den unge Albert F. Helmig, som er eventets bagmand, prisen som "Årets Ildsjæl". Succeen gentog sig i juni 2017 med endnu flere besogende end forrige år. Der er gratis entré til gadefesten.

                                     

8.4. Kultur og seværdigheder Sport

Aarhus Elite

En stor del af elitesporten i Aarhus er helt eller delvist ejet af det borsnoterede selskab Aarhus Elite, som ejer fodboldholdet AGF og selskabet Atletion. AGFs hjemmebane Ceres Park er sammen med Ceres Arena, Team Danmark Bygningen og Hotel Atletion drevet af Atletion.

Atletion har dannet ramme om en række store internationale idrætsbegivenheder, især efter opforelsen af Ceres Arena. VM i standarddanse og VM i idrætsgymnastik blev afholdt her i 2006; fodboldlandsholdet spillede sine kvalifikationskampe i Ceres Park, da Parken i Kobenhavn fik karantæne i 2007; finalen i EM i håndbold 2002 kvinder blev spillet her; Aarhus Games i atletik afholdes hvert år i september på Ceres Park.

AGF

Aarhus Gymnastikforening af 1880 AGF blev dannet i 1880 og var oprindeligt en gymnastikforening, som antydet af navnet. Efterhånden kom flere sportsgrene til, herunder i 1902 blandt andet fodbold og svomning. Klubben er med sine nu syv afdelinger svarende til sportsgrene den i særklasse mest vindende i Danmark med over 300 officielle DM-titler, storstedelen i svomning og atletik.

Siden midten af 1950erne har klubbens bedste fodboldhold været i den danske elite med fem danske mesterskaber og ni pokaltitler. I 2000erne og 2010erne har holdet dog haft det svært og kæmpet for at undgå at rykke ud af Superligaen, hvilket i tre sæsoner ikke lykkedes.

Bakken Bears

Med 14 DM-titler og 10 pokaltrofæer er Bakken Bears en af landets mest vindende basketballklubber.

Aarhus 1900

Aarhus 1900 er medlemsmæssigt den helt store idrætsforening i Aarhus. Foreningen er nok mest kendt for sin atletikafdeling, men det er en meget bred forening med mange sportsgrene herunder badminton, fodbold, svomning og tennis. Foreningen er hvert år arrangor af det store motionslob, Marselislobet, hvor der deltager omkring 15.000 motionslobere og -cyklister.

Skovbakken

En af de andre tradtionsrige sportsklubber i byen er Idrætsklubben Skovbakken stiftet i 1927. Klubben tilbyder i disse år tolv idrætsgrene til befolkningen i den nordlige ende af byen og benytter sig blandt andet af Vejlby Risskov Idrætscenter.

Flying Superkids

De verdenskendte unge elitegymnaster Flying Superkids kommer fra Aarhus. Alle bornene bor i eller tæt ved Aarhus, og de udvælges blandt almindelige gymnaster i den almennyttige gymnastikforening, Foreningen Gymnastikgården. Træningen foregår på Gymnastikgården i Aarhus V, som oprindeligt var en bondegård, men i dag er moderniseret og tilbyder mange faciliteter til foreningens cirka 450 medlemmer.

Hestesport

Lidt syd for Aarhus blev i 1989 etableret Det Nationale Hestesportscenter ved den gamle herregård, Vilhelmsborg. Siden har der været afholdt en række stævner inden for ridebanespringning og dressur. I 2005 flyttede Jydsk Pony Væddelobsforening til Vilhelmsborg og afholder konkurrencer samme sted.

Tæt på Ceres Park & Arena finder man Jydsk Væddelobsbane fra 1924, der havde sin storhedstid for krigen, hvor banen blev betegnet som Nordeuropas flotteste, og tilskuertal på op til 6.000 var ikke usædvanligt.

Vandsport

Ved Brabrand So ligger Brabrand Rostadion, der danner rammen for fælles faciliteter for alle roklubber i Aarhus. Der blev i 2005 afholdt danmarksmesterskab i roning, og i 2007 blev der afholdt danmarksmesterskab i kortbane for kano og kajak.

Med sin placering ud til Kattegat er det oplagt, at der dyrkes sejlsport og roning i og ved Aarhus. Aarhus Sejlklub, stiftet i 1879, har hjemsted i lystbådehavnen, hvorfra der dyrkes sejlsport på mange niveauer. Også klubberne i Egå og Kalovig regnes normalt til sejlsport i Aarhus. Der er 5 roklubber og 12 kajakklubber i Aarhus.

Andre idrætsgrene

Aarhus Cyklebane blev etableret i 1922 og havde sin storhedstid i efterkrigstiden, og det var ikke udsædvanligt med 10.000 tilskuere. I nyere tid har der inden for sportsdans været mange store arrangementer, og mange kendte dansere har rod i byens klubber.

                                     

8.5. Kultur og seværdigheder Medier

Aarhus er hjemsted for to storre aviser. Den storste er den landsdækkende Jyllands-Posten, der har domicil i Viby, mens Århus Stiftstidende er en regionalavis, der koncentrerer sin dækning til Aarhus og omegn.

På radio- og tv-området har hver af de to store landsdækkende stationer lokale afdelinger. DR Ostjylland producerer lokalradio til P4 og et afsnit på stationens hjemmeside. Dertil kommer en mindre produktion af tv-programmer. TV 2/Ostjylland producerer lokal-tv til den ostlige del af Region Midtjylland nogenlunde svarende til det tidligere Århus Amt og Horsens-området. Endvidere producerer DK4 en del udsendelser i Aarhus. Hertil kommer en række mindre lokale stationer.

Endvidere kan det nævnes, at Danmarks Journalisthojskole befinder sig i det nordlige Aarhus.

                                     

8.6. Kultur og seværdigheder Aarhus som kulturhovedstad 2017

I 2017 fungerede Aarhus sammen med Region Midtjyllands 18 andre kommuner, samt Pafos på Cypern som Europæiske Kulturhovedstæder

Aarhus 2017 handlede om involvering og var resultatet af en proces, der involverede mere end 10.000 mennesker fra hele regionen. I kulturhovedstadsåret fortsatte Aarhus 2017 med at skabe initiativer, hvor borgere kunne engagere sig, deltage og være med til at skabe.

Mere end noget andet, handlede Aarhus 2017 om det at gentænke: Under temaet Let’s Rethink blev Region Midtjylland omdannet til et kulturelt laboratorium, hvor alternative losninger kunne spire og gro.

Ved afslutningen blev der udgivet en publikation over begivenhedens effekter.

Særlige begivenheder

  • Udstillingen The Future i Mindeparken, hvor et storre område blev malet med pink og hvid vandbaseret maling, som en del af værket The Garden hos ARoS. Værket blev hurtigt omdiskuteret og udsat for en del kritik hos borgerne.
  • Etablering af 4.000 fliser rundt i byen med teksten Aarhus 2017, som stadig er der.
                                     

9. Erhverv

Den kommunalt ejede Aarhus Havn med en godsomsætning i 2006 på over 12 millioner tons er en af byens store virksomheder. Havnen er nu blandt de 100 storste containerhavne i verden og en af de storste i Skandinavien. Det tidligere Århus Oliefabrik har i mange år været en stor industrivirksomhed ved havnen. I dag er selskabet en del af AarhusKarlshamn, men der produceres stadig vegetabilske olier på havnen til bl.a. chokolade- og kosmetikindustrien.

I 2011 flytter vindmollefabrikanten Vestas sit hovedkontor til Skejby i det nordlige Aarhus.

I 2003 flyttede butikskæden JYSK sit hovedkontor til forstaden Brabrand i den vestlige del af Aarhus.

Arla Foods har sit hovedkontor i Viby vest for Aarhus. I 2008 har firmaet påbegyndt byggeriet af et nyt domicil på 15.000 kvadratmeter i fem etager, hvor der skal være plads til omkring 600 medarbejdere.

Dansk Supermarked har sine rodder i Aarhus, og hovedkontoret ligger i Hojbjerg. Selskabet, der dengang hed Jysk Supermarked, åbnede i 1960 Danmarks forste Fotex i Aarhus centrum. Danmarks forste Bilka blev ligeledes åbnet ved Aarhus, nemlig i Tilst i 1970.

Terma i Lystrup satellitby til Aarhus producerer hojteknologiske produkter bl.a. rumfarts- og satellitteknologi og civile og militære radarsystemer.

                                     

9.1. Erhverv Detailhandel

Aarhus har rige muligheder for indkob. En undersogelse viste, at byens handel blev styrket i perioden 1998 til 2007. Byen råder over et konstant forandrende butiksmijo, hvor især Latinerkvarteret i indre by tiltrækker de skæve og anderledes butikker. Danmarks ældste herretojsforretning, Harder, der blev grundlagt i 1895 ligger Sondergade.

Byen har to stormagasiner i indre by

  • Salling stormagasin 20.000 kvm.
  • Magasin 25.000 m 2

De seks storste butikscentre i Aarhus:

  • Bruuns Galleri 100 butikker
  • Bazar Vest 110 butikker
  • Veri Centret 30 butikker
  • Viby Centret 43 butikker
  • Storcenter Nord 65 butikker
  • City Vest 70 butikker

Andre store butikker kun de storste er nævnt

  • Clemensborg 10.000 kvm med Danmarks næststorste H&M – Monki – Sinnerup.
  • Inco 7.000 m 2
  • Mega Syd 30.000 kvm, med 15 store butikker
  • Ikea Skejby 35.000 m 2
  • Bilka varehus Tilst 28.000 m 2
                                     

10. Uddannelse

Aarhus præges som uddannelsesby af de mange videregående uddannelser. I 2006 og 2007 blev bl.a. Handelshojskolen i Aarhus, Handels- og Ingeniorskolen i Herning og Danmarks Pædagogiske Universitet fusioneret med Aarhus Universitet, der dermed står for langt storstedelen af de mere end 130 videregående uddannelser i Aarhus. Universitet har ca. 39.000 studerende og 11.500 ansatte. Universitetet var en selvejende institution indtil 1970, hvor det blev en statslig læreanstalt. Universitetsparken ligger i kupereret terræn, og med ensartede gulstensbygninger danner det en smuk campus. Statsbiblioteket er en del af universitetsparken, og bibliotekets hoje bogtårn er en af Aarhus kendte bygninger. Danmarks Journalisthojskole, Arkitektskolen Aarhus og Det Jyske Kunstakademi samt en række andre hojere læreanstalter tilbyder også lange videregående uddannelser.

Af andre storre uddannelsesinstitutioner kan nævnes Århus Kobmandsskole og Aarhus Tech med både ungdomsuddannelser, korte videregående uddannelser og efteruddannelser. Derudover der i byen blandt andet mulighed for at uddanne sig til sygeplejerske, ergoterapeut, skolelærer, pædagog mm. igennem VIA University College samt diakon faglig pædagog på diakonhojskolen, der er også seks gymnasier i og omkring Aarhus. Endvidere blev den alternative uddannelse, KaosPiloterne, skabt i og har stadig hjemme i Aarhus. Endvidere kan man uddanne sig til skuespiller på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater som én af tre statsstottede skuespilleruddannelser i Danmark de to andre værende i hhv. Kobenhavn og i Odense. Herudover kan man, som eneste sted i Danmark, uddannes som dramatiker på Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater.

Der er omtrent 60.000 studerende på videregående uddannelser i Aarhus.

  • Aarhus Universitet 39.000
  • Kaospiloterne 108 i 2012
  • Det Jyske Kunstakademi 50
  • Aarhus Katedralskole
  • Det Jyske Musikkonservatorium 421 i 2012
  • Arkitektskolen Aarhus 945
  • VIA University College 9.000
  • Danmarks Medie- og Journalisthojskole 1.207 i 2012.
  • Erhvervsakademi Aarhus 7.600
  • Aarhus Maskinmesterskole 1.000
                                     

11. Eksterne kilder/henvisninger

  • AarhusWiki
  • VisitAarhus
  • Lokalhistorie – Aarhus Kommunes Biblioteker
  • Aarhus Stadsarkiv
  • Kristian Buhl Thomsen og Jeppe Klok Due: Århus Godsbanegård
  • Aarhus på Den Digitale Byport fra Dansk Center for Byhistorie
  • Salmonsens Leksikon
  • Litteratursiden.dk – Aarhus set med læsebriller
  • Sculpture by the Sea Aarhus
  • Video gennem Aarhus
  • Nicolai Jonge: Danmarksbeskrivelse, 1777
  • Det gamle Aarhus. Byhistorie Lundskov.dk
  • Fotos fra Aarhus/Aarhus Photos
  • Aarhus Kommune
                                     

12. Videre læsning

  • Århus – fortalt af Peter Laugesen og Poul Ib Henriksen, 2007, ISBN 978-87-7692-025-8
  • Århus i verden, Fra bjerget til byen, 2, 2006, ISBN 87-7934-015-6
  • Århus Bys Historie fra vikingetid til nutid, 1984, ISBN 87-7483-136-4
  • Femten cykelture omkring Århus, 1982
  • Kulturliv i Århus, Fra bjerget til byen, 1, 2005, ISBN 87-7934-185-3

LA-ikon

                                               

Henrik Hojlund

Henrik Hojlund er en dansk teolog, debattor og forfatter. Han er præst i Aarhus Bykirke og var i oktober 2020 præst i en række TV-gudstjenester for DR.

Free and no ads
no need to download or install

Pino - logical board game which is based on tactics and strategy. In general this is a remix of chess, checkers and corners. The game develops imagination, concentration, teaches how to solve tasks, plan their own actions and of course to think logically. It does not matter how much pieces you have, the main thing is how they are placement!

online intellectual game →