Back

ⓘ Ikonografi i nordisk religion



Ikonografi i nordisk religion
                                     

ⓘ Ikonografi i nordisk religion

Ikonografi i nordisk religion er en overordnet kategorisering af de utallige og meget forskelligartede kunstgenstande med sakrale motiver, der er blevet fremstillet relation til den for-kristne religion i Norden. Studier af billeder og ikonografi udgor en nogleposition i det generelle studium af nordisk religion, da de udgor langt hovedparten af de bevarede kilder fra samtiden til de for-kristne myter og ritualer. Yngre middelalderlig litteratur, hvori kristne forfattere har nedskrevet gamle myter og mytologiske beskrivelser må dog benyttes for at forstå oldtidens billeder. Helt op i middelalderen var det ikke alt, man anså som værdigt nok til at blive afbildet. Religiose motiver, som f.eks. guder og scener fra sagn og myter var det, mens hverdagsscener ikke var interessant at afbillede.

De ældste billeder fra Norden der med relativ stor sikkerhed kan relateres til kendt mytologisk stammer fra omkring 400 e.v.t. På dette tidspunkt opstod også den germanske dyrestil, der er karakteriseret ved særlige ikonografisk kendetegn, der fortsat var i brug i Norden indtil 13. århundrede. Det nordiske billedsprog adskilte sig i hoj grad fra den græsk-romerske naturalistiske stil. Formålet med den religiose kunst var at vise mytens hovedbestanddele, frem for at afbilde naturtro gengivelser af enkelte scener. Det abstrakte billedsprog tyder også på, at det blev forventet, at betragteren var bekendt med det mytiske stof for at kunne tolke billedet. Den religiose kunst var derfor betydningsbærende, og gjorde den mytiske situation aktuel i forhold til den sammenhæng kunstværket var en del af. Skriftlige kilder viser også, at religios kunst spillede en betydelig rolle i ritualerne.

                                     

1. Baggrund

Nordisk kunst

Den nordiske kunst er kendetegnet af kontrast, kulor og harmonisk bevægelse, og den blev fremstillet for at virke prangende.

                                     

2. Billedsprog og betydning

Fra både jernalderen og vikingetiden der fundet mange genstande med udsmykninger, arkæologen Alexandra Pesch mener på det grundlag, at billeder tydeligvis var vigtige for datidens mennesker, og måske endda vigtigere end tekst. i den nordiske kultur fungerede billeder ofte som en form for komprimerede tekster, men tydningen af dem, krævede dog at man i forvejen havde kendskab til baggrundshistorien. I den nordiske billedstil blev betydningsbærende elementer fremhæves, f.eks. var attributter vigtige, da det gjorde figurerne genkendelige. Et attribut kunne også repræsentere selve guddommen, et meget udbredt eksempel er Thors hammer Mjolner, der havde en storre betydning end blot som Thors våben. Billedets totale komposition blev skabt ud fra hierarkiske principper frem for naturalistiske, sådan som det f.eks. kendes fra romersk og græsk tradition. Dvs. selvom disse brakteater sandsynligvis er inspireret af romerske monter, så er billederne på dem udtryk for en særegen tradition og ikke blot degenerering i forhold til de romerske forbilleder. Denne stil er også præget af et opsplitningsprincip, hvor helhedsbilledet skal sammenstykkes af beskueren. Denne kompositionsform viser, at formålet med den sakrale kunst var at gengive hele myten, og ikke kun episoder som i den græsk-romerske tradition, derfor er ulige faser af fortællingerne sidestillet. I den kunstfærdige skjaldedigtning findes en direkte parallel. Brakteaterne viser tydeligt forskellene mellem den antikke mediterrane billedverden og den germanske, dvs. mellem en naturalistisk og en nærmest ekspressiv stil.

Kunsten var betydningsbærende, mytologiske motiver refererede til deres mytiske udgangspunkt, og denne forbindelse bragte kunstgenstanden og hele den sammenhæng ind i en religios sfære. F.eks. kunne en mindesten udsmykket med billederne placere de dode i den mytologiske verden, mens andre viste ritualer, som derved kunne få en permanent status. I gennem hele perioden fra tidligt i 5. århundrede til ind i 11. århundrede var der et bestemt billedsprog og stilistik, som gik igen, det samme gjaldt motiver; man opfandt ikke bare nye. Hedeager ser det som et tegn, at de bagvedliggende religiose forestillinger blev overleveret nogenlunde ensartet. Pesch foreslår, at det kan have været specialister, der fremstillede billederne. Brugsfunktion har sandsynligvis også været en vigtig faktor i forståelsen af en genstands ikonografi, arkæolog Inger-Lise Kolstrup foreslår derfor, at billedet på en eller anden har passet til den genstand det er fremstillet på. Hedeager påpeger også, at al kunst var meningsbærende, også den rent ornamentale. Derfor var ikonografiens funktion i folge hende tosidet, den skulle både visualisere de mytologisk-kosmologiske forestillinger, og propagandere for den bagvedliggende religiose ideologi.

Billedkunsten og billeder med sakrale motiver er den eneste nordiske modvægt fra samtiden til de ikke-nordiske skildringer af nordboernes religion. Men denne eneste mulighed for tolkning af disse billeder findes i sammenligningen med de tekster, der blev nedskrevet i 13. og 14. århundrede, der i flere tilfælde direkte bygger på materiale fra for-kristen tid. Det at tolkningen hviler på yngre kilder medforer et problem: idet man ikke kan være sikre på symbolets præcise betydning, samtidig med at det er usikkert om betydningen er den samme, som man finder i kendte myter fra senere kilder, netop pga. de manglende samtidige skriftlige kilder. Pesch beskriver et eksempel på, hvor der kan opstå vanskelighed i tolkninger: I tidligere tider kunne langt hår og skort repræsentere en kriger lige så vel som en kvinde, men omkring år 700 sker der et skift, hvor krigerne aldrig bærer langt hår. Et andet eksempel er figurer med de samme attributter som Odin normalt udstyres med, men hvor figuren afbildes med to ojne, er de også Odin? Ligeledes kunne betydningen af mytologien ændre sig. Et eksempel er udsmykningen af stavkirker fra 13. århundrede, her er billeder fra hedenske fortællinger i flere tilfælde blevet anbragt på kirkens yderside, så de repræsenterer den for-kristne fortid, f.eks. blev Sigurd Fafnersbanes kamp med dragen i den tidlige kristne periode opfattet som en præfigurering af Jesus kamp mod ondskaben.

                                     

3. Motiver

Et af de mest gennemgående motiver i den nordiske ikonografi helt tilbage fra germansk jernalder er dyr og dyrelignende figurer. Hedeager foreslår at dyrene i den nordiske kunst skal forstås i sammenhæng sejdritualer og kommunikation med den anden verden. Hun påpeger, at det var en udbredt opfattelse, at dyr var i stand til at bevæge sig mellem denne verden og den transcendente. Derfor optrådte dyr som både hjælpeånder og fylgjer, og vha. hamskifte var det muligt for guderne, at rejse til andre verdener. Disse opfattelser byggede på shamanistiske traditioner, der også kendes fra Samisk religion. I jernalderen var de oftest fremstillede dyr vilddyr og fugle, der spiste dode mennesker og dyr, f.eks. ulve, ravne, orne og slanger; aggressive planteædere som heste og svaner. Derimod var der en påfaldende mangel på tyre, hvis man sammenligner de ovrige europæiske kulturer. Fra romersk jernalder kender vi også flere eksempler på kæmpende orner, mens mange heste er afbildet på en måde, så de kan tolkes som dode eller doende. I den meget stiliserede nordiske billedstil er ulve svære at skelne fra bjorne og hunde. I den yngre mytologi er ulven det dyr, der oftest optræder, mens bjornen er langt mere sjælden. I vikingetiden blev mange af de nævnte dyr stadig brugt i motiver, f.eks. kæmpede nordboerne under ravnebanneret, og vi ved, at Svaner var knyttet til valkyrier, der blev også kaldt ’svanmeyja’, mens vildsvin repræsenterer regeneration, jf. svinet i Valhalla, der mætter einhejerne. I sen vikingetid begyndte der også at dukke billeder om af påfugle, der var et kristent symbol for genopstandelse.

En række billeder er blevet sat i forbindelse med Odin, nogle brakteater kan f.eks. være fremstillinger af rituelle handlinger i forbindelse med en Odinskult, eller af Odin som shaman og magiker, der helbreder – f.eks. fremstilles heste som syge, mens en ånde udgår fra gudens mund over det. Andre typer af billeder viser et hamskifte, eller fremstillinger af Lokes monstrose afkom; Fenris og Midgårdsormen. Atter andre: Balders dod, vist i en offersammenhæng. Indskrifter med runer på billedsten referer aldrig til motiverne på stenen, kun til hvem stenen er rejst for og/eller af hvem, den er rejst; Holtsmark forklarer, at billederne således skulle tale for sig selv.



                                     

4. Ritualer, billeder og statuer

Professor i norron filologi Anne Holtsmark mener, at figurer og billeder med stor sandsynlighed har spillet en rolle i ritualerne, men skriver samtidigt, at det er svært at kategorisere fundne genstande efter deres rituelle funktion. Visse typer, som f.eks. thorshamre mener hun dog givetvis har fungeret som amuletter, der kunne bæres af ejermanden og afværge ondt, pga. gudens beskyttelse, mens guldgubber har været votivgaver, der blev ofret på helligsteder. I flere skriftlige kilder beskrives statuer af guder i helligdomme; f.eks. omtaler den tyske klerk Adam af Bremen statuer af Thor, Odin og Frej som centrale elementer i Templet i Uppsala, ligesom han omtaler en statue af Thor, der havde været rejst på Thingvellir i Island indtil 1030, hvor den blev taget ned. Et irsk digts omtale af den sorte djævel er blevet tolket som en reference til en sortfarvet Thorfigur, der blev dyrket i Dublins nordiske koloni. Beskrivelser i Heimskringla og Flateyjarbók tyder på, at disse statuer har været mandshoje. Samme historier beretter også, hvordan statuerne blev hævet ud af helligstederne og odelagt af kristne missionærer. Denne praksis kan være forklaringen på, at ingen af disse statuer er blevet bevaret. Generelt optræder billedlige fremstillinger af Thor oftere i kilderne end andre guder. Det fortælles at man i Norge iklædte sådanne statuer fine klæder og at man ofrede kod og brod foran dem, ligesom man spurgte guden til råds i krisesituationer gennem statuen. I Eyrrbyggja saga findes en detaljeret beskrivelse af det hov, som nybyggeren Thorolf Mostrarskegg opforte ved ankomsten til Island. Her indgår udskårne hojsædestotter som et centralt element, hvad de forestillede omtales dog ikke.

Vognene fra Osebergskibet er konstrueret på en måde, så de ikke kan have haft stor nytteværdi til transport, de f.eks. ikke i stand til at svinge, ligesom der ikke fandtes særligt mange egnede veje til vogntransport i Norge i vikingetiden. Desuden er vognene blevet rigt udsmykket med udskæringer, og de har derfor med stor sandsynlighed været benyttet i rituelle sammenhænge. Vogne i forbindelse med dyrkelsen af frugtbarhedsguder i Norden kendes både fra beskrivelser af den romerske forfatter Tacitus i begyndelsen af 2. århundrede e.v.t. og fra Gunnar Helmings saga fra 13. århundrede, samt fra andre kilder. Holtsmark foreslår på den baggrund, at vogne har været et væsentligt element i frugtbarhedskulten i hele 1. årtusind e.v.t. Oseberggraven indholdt et komplet udstyr til en frugtbarhedskult, og det er derfor en nærliggende mulighed, at den ene af de to kvinder, der lå i graven, havde en funktion som kultleder. Den anden kvinde var sandsynligvis en træl, der var blevet ofret i forbindelse med begravelsen.

                                     

5. Litteratur

  • Hoftun, Oddgeir 2008; Kristningsprosessens og herskermaktens ikonografi i nordisk middelalder. Oslo: Solum Forlag. ISBN 978-82-560-1619-8.
  • Holtsmark, Anne 1989; Norron mytologi; Tru og mytar i vikingtida. 2. udgave ISBN 82-521-3344-4
  • Hedeager, Lotte 1999; Skandinavisk dyreornamentik: Symbolsk repræsentation af en for-kristen mytologi. I: Ingrid Fuglestvedt, Terje Gansum og Arnfrid opedal red., Et hus med mange rom: vennebok til Bjorn Myhre på 60-årsdagen. AmS-Rapport 11A fra Arkæologisk museum i Stavanger, Stavanger: 219-237. online udgave
  • Meulengracht Sorensen, Preben 2006; Kapitler af Nordens litteratur i oldtid og middelalder. ISBN 87-7934-219-1
  • Graham-Campbell, James red.; Cultural Atlas of the Viking World ; 1994 ISBN 0-8160-3004-9
  • Petersen, Peter Vang 2004; Odins fugle, valkyrier og bersærker. I: Capelle red.; Ragnarok, Odins verden.
  • Andrén, Anders; Förhållandet mellom texter, bilder och ting. I: Drobin red.; Nordisk hedendom Silkeborg Museum
  • Pesch, Alexandra 2004; På glatis med ikonografi. I: Capelle red.; Ragnarok, Odins verden. Silkeborg Museum
  • Thrane, Henrik 2004; Romerske og germanske småfigurer. I: Capelle red.; Ragnarok, Odins verden. Silkeborg Museum
  • Kolstrup, Inger-Lise 1990; Ikonografi og religion. I: Drobin red.; Nordisk hedendom ISBN
  • Bæksted, Anders 1994; Nordiske guder og helte. ISBN 87-567-4717-9
  • Axboe, Morten 2004; Guld og guder. I: Capelle red.; Ragnarok, Odins verden.
  • Ellis Davidson, Hilda 1990; Gods and Heroes of Northern Europe 1. udgave 1964 ISBN 0-14-013627-4

LA-ikon

Free and no ads
no need to download or install

Pino - logical board game which is based on tactics and strategy. In general this is a remix of chess, checkers and corners. The game develops imagination, concentration, teaches how to solve tasks, plan their own actions and of course to think logically. It does not matter how much pieces you have, the main thing is how they are placement!

online intellectual game →