Back

ⓘ Uddannelse i Kobenhavn



Uddannelse i Kobenhavn
                                     

ⓘ Uddannelse i Kobenhavn

Uddannelse i Kobenhavn udbydes af offentlige og private grundskoler, institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser, samt institutioner der udbyder korte, mellemlange og lange videregående uddannelser.

I Kobenhavn der pr. 2015 lige under 60.000 ansatte beskæftiget med uddannelser. I alt der pr. 2016 ca. 290.000 studerende i Kobenhavn, hvoraf ca. halvdelen er folkeskoleelever. Disse tal svarer til landsgennemsnittet.

Som landets storste by og hovedstad har Kobenhavn et bredt udvalg af uddannelse på alle niveauer, både offentlige og private. Der er et bredt udsnit af grundskoler, langt de fleste offentlige folkeskoler, men også en del privatskoler. Ungdomsuddannelserne er ligeledes spredt over hele byen, med både erhvervsrettede og gymnasiale. Nogle af de storste og mest kendte institutioner for lange videregående uddannelser findes ligeledes i Kobenhavn med bl.a. Kobenhavns Universitet, som også er landets ældste fra 1479, CBS tidligere Handelshojskolen og DTU for ingeniorvidenskab.

                                     

1. Statistik

Uddannelsessektoren er vigtig for Kobenhavn med lige under 60.000 ansatte beskæftiget med uddannelser. Dette udgor ca. 9 % af samtlige beskæftigede i Kobenhavn, hvilket er en stigning fra ca. 8% i 2008. Dette er et enkelt procentpoint over landsgennemsnittet.

I alt der ca. 290.000 studerende i Kobenhavn. Med en samlet befolkning omkring 1.2 mio. der i alt ca. 22% studerende på alle niveauer inkl. Folkeskolen og ca. 12% studerende udover folkeskolen. Af disse 290.000 studerende er ca. halvdelen folkeskoleelever, 10 % går på gymnasiale uddannelser og ca. 23 % på bachelor- eller kandidatuddannelser. Disse tal svarer til landsgennemsnittet.

                                     

2. Grundskoler

Grundskoler kan findes over hele byen, både private og offentlige. Som i resten af Danmark går langt de fleste born i offentlige folkeskoler, som styres og finansieres af kommunerne. I Kobenhavn går ca. 76 % af bornene i folkeskole pr. 2015/2016, hvilket er et fald fra 80% siden 2008, hvilket er en udvikling, der omtrent svarer til udviklingen på landsplan. Procentdelen kun for Kobenhavns Kommune er ca. 68%, mens det for de omkringliggende kommuner ligger hojere, så den samlede procentdel ender på 76%. Procentdelen af born i Kobenhavn, der undervises i folkeskolen, ligger dermed lidt under landsgennemsnittet på 84%. Da det gennemsnitlige antal elever i privatskoler er lavere end i folkeskoler, der kun ca. dobbelt så mange folkeskoler, som privatskoler, selv om der er fire gange så mange elever. Der er ca. 180 almindelige folkeskoler i Kobenhavn og lige under 100 privatskoler.

De private skoler oprettet under friskoleloven omfatter traditionelle grundtvig-koldske friskoler, storre privatskoler typisk opstået som realskoler, lilleskoler, kristne friskoler, katolske skoler, muslimske skoler, tyske mindretalsskoler, steinerskoler, freinetskoler m.fl. De private skoler finansieres som i resten af Danmark i 2017 med 75 % af staten og 25 % af forældrebetaling.

Grundskolen afsluttes med FSA efter niende klasse. De kobenhavnske elever fik i 2015/2016 et resultat heraf, der lå 0.1 karakter over landsgennemsnittet.

Udover at tage de sidste år af grundskolen i Folkeskolen der også i Kobenhavn mulighed for at tage på efterskole. Indenfor bygrænsen ligger bl.a. Kobenhavns Idrætsefterskole KIES ved Valbyparken og Kastanievej Efterskole på Frederiksberg, samt Holte-Hus Efterskole i Holte, som primært er for ordblinde.

                                     

2.1. Grundskoler Skolevæsen for 1814

Ved reformationen i 1536 flyttedes den gejstlige magt over på adelens hænder, og allerede i 1537 udstedtes Kirkeordinansen, som udover at håndtere kirkens organisering ligeledes nyordnede skolernes organisering. De eksisterende skolers indretning og undervisning skulle ensrettes, og undervisningen i de basale færdigheder, som regning, læsning og latin skulle forbedres.

I Danske Lov havde enevælden i 1683 formuleret en forventning om, at forældre og præster opdrog bornene til kristendom. Den forste egentlige bestemmelse om undervisning skete i en fattigforordning i 1708, hvori det bestemtes, at degnen skulle forestå undervisning for de born, hvis forældre ikke selv havde råd.

Omkring 1720 tog kong Frederik 4. initiativ til, at der på rytterdistrikterne skulle opfores særlige skoler, hvis formål forst og fremmest var undervisning i kristendommen samt at give bornene en god opdragelse i loyalitet mod kongen og fædrelandet. I det område, det nuværende Kobenhavn dækker, blev rytterskoler oprettet i bl.a. Valby 1722, Lyngby og Hvidovre. Undervisningen omfattede Katekismen og læsning samt - mod betaling - skrivning og regning.

Under Christian 6. indfortes konfirmationen i 1736. Den blev en betingelse for at fæste en gård eller blive gift. Derved måtte også de born, som tidligere var blevet unddraget undervisning af deres forældre, gå i skole. I slutningen af århundredet 1789 nedsattes ydermere Den store Skolekommission, hvis arbejde forte til folkeskolelovene af 1806 og 1814.



                                     

2.2. Grundskoler Folkeskolen fra 1814

Folkeskolen blev i Kobenhavn, som i resten af landet, oprettet i 1814, som konsekvens af arbejde igangsat i 1780erne, indtil 1899 under navnet almueskolen eller rytterskolen og fik senere navnet Borger- og Almueskolen. Fra 1814 var undervisningspligten 7 år, hvilket blev fastholdt til ca. 1973. Klassekvotienter var ligeledes noget hojere end i dag, i 1899 blev klassekvotienten fx sat ned til 35 i kobstæderne, herunder Kobenhavn. På landet var klassekvotienten 37.

Folketinget har gennem lovgivningen stor indflydelse på bl.a. folkeskolens rammer, formålsparagraf og fagudbud. Siden 1937 har undervisningsmidlerne været gratis, ofte formidlet gennem skolebibliotekerne. Siden 1953 har Grundloven yderligere fastslået, at undervisning i Folkeskolen skal være gratis. Udover den overordnede bestemmelse i Grundloven om en gratis folkeskole bestemmes de mere detaljerede forhold i Folkeskoleloven. Bestemmelserne i Folkeskoleloven revideres lobende; storre ændringer blev indfort i 1937, 1958, 1975, 1993, 2004 og 2014. Et af hovedtemaerne har været delingen i niveauer; i 1958 blev delingen flyttet fra 5. klassetrin til afslutningen af 7. klassetrin, hvor eleverne blev delt i almen skolegang og realskolen. I 1975 blev realskolen nedlagt, og der gennemfortes en holddeling i alment og udvidet niveau i provefagene. De fleste kommuner gennemforte dog samlæsning for alle elever. I 1993 afloste princippet om undervisningsdifferentiering holddelingen.

Korporlig afstraffelse var almindeligt i skolen indtil midten af det 20. århundrede. Allerede med Folkeskoleloven af 1814 blev det dog forbudt at stikke en lussing, noget, der dog langt fra blev overholdt. I 1951/1952 blev korporlig afstraffelse afskaffet i Kobenhavns Kommune, men forst i 1967 på landsplan. Afskaffelsen skete under protest fra Kobenhavns Kommunelærerforening.

Lærerne på de kobenhavnske skoler blev bl.a. uddannet fra Blaagaards Seminarium oprettet 1791 på Norrebro, der dengang lå udenfor Kobenhavn. Da seminaret ikke kunne levere nok lærere, var en del lærere dog uddannet på såkaldte præstegårdsseminarer, hvor den lokale sognepræst stod for undervisningen. Seminariet flyttede senere til Jonstrup og blev omdobt til Jonstrup Seminarium. I 1859 oprettedes et andet seminarium på Blågårdsgade på Norrebro, ligeledes under navnet Blaagaards Seminarium. I 1947 blev kvinder tilladt på dette seminarium og i 1963 blev Jonstrup Seminarium det oprindelige Blaagards Seminarium, og Blaagard Seminarium slået sammen med Emdrupborg til et nyt seminarium i Gyngemosen.

                                     

3. Ungdomsuddannelser

Ungdomsuddannelser, der kan opdeles i erhvervsrettede og gymnasiale uddannelser, kan findes over hele byen.

Erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Efter en lang række fusioner siden 1950erne der i dag i Kobenhavn to store erhvervsrettede ungdomsuddannelsesinstitutioner: NEXT Uddannelse Kobenhavn og TEC Technical Education Copenhagen.

En række reformer af gymnasierne har moderniseret indhold og struktur, men gymnasiet skabt i 1903 har i store træk overlevet til i dag. I de tidlige år var gymnasiet, også i Kobenhavn, forbeholdt de få, mens det særligt efter 1970erne blev en meget storre procentdel af en årgang, der gik på gymnasiet.

                                     

4. Korte og mellemlange videregående uddannelser

Korte og mellemlange videregående uddannelser, som fx sygeplejerske, laborant og politibetjent, kan i Kobenhavn bl.a. tages på to professionshojskoler, et erhvervsakademi og en række andre små og store uddannelsestilbud.

                                     

4.1. Korte og mellemlange videregående uddannelser Specifikke uddannelser

Sygeplejerske. Kobenhavns Kommunehospital, ibrugtaget 1863, blev i 1876 det forste danske hospital der begyndte at uddanne sygeplejersker.

Politibetjent. Politiskolen i Kobenhavn blev etableret som Statens Politiskole i juli 1914 og er i dag organiseret som en afdeling under Rigspolitiet og ledes af en politimester. For skolens etablering krævede det ikke en bestemt formel uddannelse at blive ansat i politiet, dog blev Kobenhavns Politiskole etableret i 1909 som en mulighed for at dygtiggore sig indenfor politiarbejde. Forst i 1944 fik den statslige skole permanente lokaler – dengang på Artillerivej på Islands Brygge. Siden 1996 har skolen haft til huse i Brondbyoster. I 2016 blev det besluttet at oprette en politiskole i det vestlige Danmark. Indtil den bliver åbnet, har Politiskolen i Kobenhavn været landets eneste politiskole.

                                     

5. Lange videregående uddannelser

Lange videregående uddannelser kan tages på en række institutioner i Kobenhavn, herunder Kobenhavns Universitet, Copenhagen Business School CBS og DTU. Den storste institution i Kobenhavn og Danmark, der udbyder lange videregående uddannelser, er Kobenhavns Universitet. Udover de allerede nævnte findes en række institutioner i Kobenhavn, der udbyder lange videregående uddannelser, herunder Aarhus og Aalborg universiteter, som også har afdelinger i Kobenhavn. studerende og tilbyder uddannelser til bachelor, kandidat og solist.

                                     

6. Ovrige læringssteder

I Kobenhavn ligger to hojskoler; Suhrs Hojskole og Borups Hojskole. Suhrs Hojskole tidligere Suhrs Madakademiet og Suhrs Husholdningsskole fokuserer på mad og præsentationen heraf. Der går omregnet omkring 40 elever om året på Suhrs Hojskole. Borups Hojskole har fokus på visuel kommunikation og kultur. Hojskolen har som den eneste i Danmark ingen senge, og overnatning foregår derfor, hvor man selv kan skaffe det. Der går omregnet omkring 60 elever om året på Borups Hojskole.

I Kobenhavn findes ligeledes et folkeuniversitet med administration på Læderstræde i Indre By. Det udbyder en lang række kurser og forelæsninger indenfor alle videnskabelige discipliner. Der er omregnet 14-15.000 elever, der bruger folkeuniversitetet i Kobenhavn.

Free and no ads
no need to download or install

Pino - logical board game which is based on tactics and strategy. In general this is a remix of chess, checkers and corners. The game develops imagination, concentration, teaches how to solve tasks, plan their own actions and of course to think logically. It does not matter how much pieces you have, the main thing is how they are placement!

online intellectual game →