Back

ⓘ Hadstens historie



Hadstens historie
                                     

ⓘ Hadstens historie

Hadstens historie, som en samlet by, strækker sig kun 150 år tilbage. Det som vi i dag kender som Hadsten er flere små landsbyer, som i gennem årene er vokset sammen. Navnet Hadsten stammer fra Neder- og Over Hadsten, mens Vinterslev lå i den nordlige ende af det Hadsten, vi har i dag. Hadsten begyndte for alvor at udvikle sig ved tilkomsten af den ostjyske længdebane i 1862, og Hadsten Station blev indviet.

Hadsten var indtil 2007 administrationscentrum for Hadsten Kommune, men tjener i dag kun som den storste by samt én af fire hovedbyer i Favrskov Kommune. I 2012 blev der fejret 150-års byjubilæum med deltagelse af kronprinseparret.

                                     

1. Forhistorie

Det markante landskab med Lilleåens forlob igennem tunneldalen, blev primært dannet under den seneste istid, har igennem flere tusinde år været gunstige forhold for tidligere civilisationer. Arkæologiske fund har dokumenteret af egnen har været beboet tidligere end den yngre stenalder 2500 f.Kr. Det især sket ved fund af stenalderredskaber i forbindelse med de senere års udvikling af byen. Få århundreder inde i vore tidsregning dukker der beretninger op om, at der allerede på den tid skulle være tre helligkilder ved Over Hadsten Kirke, som har været velbesogt fra hele landet. Det er dog uvis om kilderne har været dyrket i hedensk eller kristen tid. Historikere har tidligere formodet i forbindelse med andre kirker, at kirken meget naturligt kan været opfort, hvor der tidligere har været hedensk gudehov.

Nær den nuværende station har der været sparsomt med forhistorisk bebyggelse, fordi engene tidligere har været væsentlig vådere end i dag. Der hvor åen i dag krydser den gamle landevej, der nogle naturlige stromforhold, som også tidligere bosættelser har fundet gunstige. Åens kraftige strom viste sig nemlig at være optimale for en vandmolle. Den forste vandmolle i Hadsten er dateret til 1190erne, mens den seneste, Hadsten Molle, blev opfort i 1600-tallet. Mollen nævnes flere gange under forskellige ejere, heriblandt Clausholm.

De to sogne som i dag udgor Hadsten, har ingen herregård Kollerup Gods ligger i Hadbjerg Sogn, og har derfor ikke været præget der vej igennem. Der tales dog i Den danske Atlas fra 1768 om folgende: I Molgyde gammelt navn for Sondergade har der været en herregård kaldet "Gammelgård" hvor Tule Vognsen skulle have boet, og der nu findes ruinrester ". Ved matrikuleringen i 1688 findes dog et jordlod med navnet "Gammelgård", men det er ikke lykkedes nogle historikere at gennemskue hvorvidt Tule Vognsen har boet der eller ej. Ej heller om det overhovedet har været en herregård. Andre steder tyder bynavne på herregårde. Vinterslev nævnes forste gang i 1467 som Wintersloff, der er sammensat er det gamle danske drengenavn Wintar" og endelsen -sloff" el. -lev, der betyder arvegods eller en forladt gård. Her kan det altså formodes at det kan være herregård, der er blevet forladt. Vinterslev blev senere en by under Kollerup Gods.

I 1664 noteres Mogens Friis, son af Niels Friis til Favrskov i Lyngå Sogn, som ejer af Hadsten Sogn, der i 1672 indlemmer det i hans grevskab, Grevskabet Frijsenborg.

                                     

1.1. Forhistorie Navnets oprindelse

Der er usikkerhed om bynavnets oprindelse. Hadsten nævnes allerede i 1432 som Halstiern, hvilket nogle sprogforskere tyder til at stamme fra de gamle nordiske ord "hals" og "tjærn/stiern", der henholdvis betyder indsnævring" og lille indso". Andre tyder ordet "stiern" som "pande", der henviser til de stejle bakker i landskabet. Der er dog ikke tvivl om, at navnet har sin oprindelse i det karakteriske landskab der omkranser byen. Men hvad det præcist betyder, må ligge hen i det uvisse.

At det blev Over- og Neder Hadsten, der lagde navn til stationen, var lidt af et tilfælde. Til trods for at stationen blev anlagt på åens nordside, i Norre Galten Sogn i Randers Amt, på landsbyen Vinterslevs enge, blev det sognet syd for åen, som lagde navn til stationen. Postvæsenet frygtede at Vinterslev ville blive forvekslet med Vinderslev ved Kjellerup, blev sognet syd for åen ophavsmand til stationen. Mollen blev dog allerede i 1688 benævnt som Hadsten Molle, der lå nærmest klods op af stationen, hvilket kan berettige at navnevalget faldt til Hadstens side.

                                     

2. Stationsbyen grundlægges 1862-1885

Hadsten Stationsby blev allerede ved grundlæggelsen en speciel storrelse. Byen lå nemlig i tre kommuner, to herreder og to amter helt ind til kommunalreformen i 1970. Stationsbyen er som sagt opstået omkring stationen og den ostjyske længdebane, der blev indviet den 2. september 1862 af Frederik 7. og Grevinde Danner. Derfor beregnes netop denne dato, som Hadsten Bys grundlæggelse.

                                     

2.1. Stationsbyen grundlægges 1862-1885 Håndværkerforeningen stiftes 1873

Efter at loven om ophævelse af handelslaug blev vedtaget den 29. december 1857, blev det allerede ved stationsbyens grundlæggelse i 1862 muligt at oprette en forretning her. Den 1. november 1873 stiftes Hadsten Haandværkerforening, som byens absolut forste forening, med det formål at byens og omegnens håndværkere skulle indgå i en sammenslutning.

                                     

2.2. Stationsbyen grundlægges 1862-1885 Forste skridt mod uddannelsesby 1875

I 1875 kober Hadsten Haandværkerforening en grund, til det formål at de vil oprette en privat friskole. Norre Galten-Vissing Kommune havde endnu ikke onsket at imodekomme onsket fra stationsbyens side, og derfor tog håndværkerforeningen selv affære - blot efter to års eksistens. Det må betegnes som et meget frisk initiativ, foreningen tog i 1875 - og måske også en meget stor mundfuld. Foreningen valgte allerede fem år senere, i 1880 at afhænde friskolen til R.A. Lauritsen, efter foreningen hele tre gange måtte indhente en ny overlærer til skolen.

Kommunen valgte dog i 1880 at imodekomme onsket fra indbyggerne, og opforte Vinterslev 1. Skole. Kommuneskolen blev en massiv aflastning for den allerede trængte friskole, som den nye ejer R.A. Lauritsen samme år omdober Hadsteen Forsættelsesskole. I 1882 modtager friskolen godkendelse til at modtage statsstotte som folkehojskole. Dette betegnes samtidig som starten på Hadsten Hojskole.



                                     

3.1. Det forste industrielle opsving 1875-1915 Borstenbinder O. Bentzen

Den 24-årige borstenbinder Ole Bentzen grundlægger i 1889 Firmaet O. Bentzen i Norre Galten, hvor han også er fodt. Omkring 1897 rykker han til Ostergade 5 i Hadsten, hvor han starter i kælderen under forhuset. I 1907-08 opforte Bentzen en tre etagers fabrik.

Fabrikken, der var en af Hadstens mest markante bygninger, fungerede indtil 1986, da bygningen måtte vige for Hadsten Centret.

                                     

3.2. Det forste industrielle opsving 1875-1915 A. Gadeberg

En af de virksomheder der uden tvivl har sat sit præg på Hadsten, er Gadeberg. I 1866 ankommer Peder Pedersen sammen med sin hustru Birgitte til Hadsten, hvor kort tid efter åbnede en træskoforretning i Sondergade. Denne forretning har sandsynligvis ikke været rentabel, og derfor flytter Peder allerede fra byen få år senere.

Peder vender dog i 1875 tilbage til Hadsten. Sammen med Anders Peter Brun etablerede han et bryggeri, der bryggede husholdningsol. I 1883 dor Anders, og Peder kober dennes andel ud af virksomheden. Det forer til at Peder i 1886 udvider med kolonial og isenkram, og hans datter, Ane Kirstine, hjælper til med ekspedition af kunderne. I 1890 har virksomheden vokset sig for stor til familien, og derfor ansættes Hans Edslev Sorensen. Allerede to år efter hans ansættelse indforer Hans korn- og foderstoffer i forretningen - noget der var hans store passion, da han havde været i lære hos kobmanden i Lerbjerg. Hans bliver i 1894 gift med Ane Kirstine.

Hans kober i 1900 forretningen af sin svigerfar, og bortforpagter hele kolonial og isenkram delen til Holm Pedersen, der driver denne indtil 1933, hvor Hans son Peder Overgaard Sorensen, senere kendt som P.O. Sorensen, overtager denne del.



                                     

4. Sankt Pauls Kirke 1913-1919

I begyndelsen af 1900-tallet var indbyggertallet efterhånden stigende i stationsbyen, mente en gruppe borgere at man burde have en kirke i en by af Hadstens storrelse. I 1916 var indbyggertallet nået op på 1350, og den ugentlige kirkegang blev varetaget af Over Hadsten Kirke dengang Hadsten Kirke og Norre Galten Kirke, alt efter hvilket sogn de tilhorte. Begge kirker ligger dog omkring to kilometer fra stationen, og var siden 1900 blevet suppleret af en Indre Mission-afdeling, som afholdte moder i de private hjem.

Behovet for en centralt belliggende kirke blev dog ikke glemt. Dr. Larsen havde i 1898 kobt Tjornagergård i Vinterslev. Han sælger senere ejendommen, men beholder jorden nede ved stationen. Af denne jord skænker han 10.000 kvadratalen 3.940 m 2 jord. Borgerne havde indsamlet 15.000 kr.

Sognerådet i Norre Galten-Vissing Kommune nedsatte i 1913 et udvalg, som i 1914 sender den forste ansogning til kirkeministeriet om tilskud til bygning af en kirke i Hadsten Stationsby. Denne ansogning begrundes bl.a. med, at mange ældre indbyggere fra Hadsten er dårligt gående, og derfor ikke kan klare vejen til Norre Galten Kirke. Ministeriet afviser dog ansogningen, med den begrundelse at de ikke ser nogen realistisk mulighed for tilskud indenfor en nærmere fremtid.

Udvalget opgiver dog ikke der. I stedet sendes der en ansogning til ministeriet, om tilladelse til at afholde gudstjenester i det ny-erhvervede missionshus fra 1911. Denne tilladelse gives den 13. oktober 1916, hvori det dog påpeges at kirkelige handlinger som altergang, dåb og vielser ikke må finde sted. Den 22. juli 1916 sender udvalget den anden ansogning afsted til ministeriet, efter at udvalget nu formelt har overtaget skodet for grunden. Og derpå kom tilladelsen fra ministeriet.

Den kendte arkitekt Hack Kampmann havde allerede for tilladelsen lovet at tegne kirken, som han tegner i en gammel stil. Kirken vil dog blive for dyr, og derfor blev det hans son Hans Jorgen Kampmann, der havde en kirke nyklassicistisk-stil udstillet på Charlottenborg i Kobenhavn.

Forste spadestik tages den 28. august 1918, og det bliver bestemt at kirken skal navngives efter Apostlen Paulus. Dr. Larsen var allerede dod i 1916, og derfor havde hans plejedatter Eva Larsen testamenteret 25.000 til tårnet, som skulle minde hendes forældre. Kirken blev indviet den 23. november 1919.

                                     

5. Besættelsen 1940-1945

Tidligt om morgenen den 9. april 1940 blev borgerne i Hadsten vækket ved en dyb brummen, som hastigt nærmede sig. Ojeblikket efter kom camouflagefarvede fly, flyvende så lavt, at man tydeligt kunne se piloten fra jorden. Ned fra flyene dalede flyverblade. Heri kunne borgerne læse, at tysk militær havde sat ind, og nu var i besiddelse af de vigtigste militære anlæg i Danmark, for at forebygge et allieret angreb på Danmark. Regeringen valgte kl. 6 samme morgen at kapitulere, og dermed påbegyndte den tyske besættelse af Danmark.

Ligesom de fleste danske byer, var Hadsten ikke af speciel militær interesse for tyskerne. Allerede i september 1939 havde regeringen indfort rationering på sukker, og efterfolgende blev der indfort rationering på en lang række af almindelige varer. Det var især rationeringen, der prægede hverdagen under besættelsen.

I juni 1941 udsendte Justitsministeriet en bekendtgorelse om, at alle personer over 15 år skulle udstyres med et legitimationskort. Der var pr. krav fra den tyske værnemagt, pligt til at bære og fremvise kortet forlangende. Ved indgangen til Hadsten havde værnemagten placeret vagtposter, og borgerne var tvunget til at fremvise legitimationskort, hvis de ville passere vagterne og komme til Hadsten By.

                                     

5.1. Besættelsen 1940-1945 Modstandsbevægelsen

Det voksende danske modstandsbevægelse bredte sig også til Hadsten. Specielt i miljoet omkring Hadsten Hojskole og dennes forstander Thorkild Klausen var involveret i modstandsbevægelsen. I september 1944 blev der på skolen afholdt et landmålerkursus, der var camouflage for et sabotorkursus, arrangeret af den kendte præst Harald Sandbæk. Det tyske sikkerhedspoliti, Gestapo, havde fået et nys om hændelserne på hojskolen, og modte op. Her blev Harald Sandbæk og kursisterne anholdt, mens forstander Thorkild Klausen gik under jorden.

Thorkild Klausen blev efterfolgende yderligere engageret i modstandsbevægelse, hvor han især på Fyn gjorde tjeneste. En aften vendte han dog tilbage til Hadsten, hvor der om aftenen i den danske nyhedsudsendelse fra England, blev udsendt en kode, der bekendtgjorde at der skulle ske en våbennedkastning i Hadsten. Samme aften stod en gruppe mænd, heriblandt Thorkild, klar på en mark nordost for Hadsten det der i dag er parcelhuse ved Vermundsvej. Ved titiden blev 14-15 containere nedkastet over marken fra engelsk fly. Thorkild rejste efterfolgende tilbage til Fyn, hvor meddelelsen om at gruppen var blevet anholdt af Gestapo, nåede frem til Thorkild på Fyn.

Hadstens helt store frihedskæmper var Frits Johan Blichfeldt Moller, der gik under kaldenavnet Den rode pimpernel ". Frits deltog i transporten af danske joder over Oresund. Det var også denne transport, der kostede ham livet den 3. februar 1944 på Asiatisk Plads i Kobenhavn, efter han var blevet stukket. I 1946 blev opsat en mindesten, der i dag står ved stationen, for byens helt. På Asiatisk Plads blev der på tiårs-dagen for drabet opsat en mindetavle.



                                     

5.2. Besættelsen 1940-1945 Befrielsen

Den 4. maj 1945 nåede det glædelige budskab også frem til Hadsten, hvor borgerne samledes nede ved stationen. Her stod lederen af modstandsbevægelsen i Hadsten frem, trafikassistent Moberg Jorgensen dod 1. oktober 2011. Han manede til besindighed hos befolkningen, og meddelte at ethvert angreb på tyske soldater vil blive retsforfulgt. Umildbart efter befrielsen var der intet politi, hvilken opgave modstandbevægelse tog sig af. Nogle dage senere havde gruppen arresteret en storre gruppe danske værnemagere. Pladsen foran stationen blev afspærret, for at undgå borgerne skulle råbe og spytte på de anholdte. De blev transporteret med tog til Randers, hvor de skulle indlogeres på Dronningborg Skole, for det omfattende retsopgor.

                                     

6.1. Historiske bygninger Hadsten Kro

Klods op af Lilleåen, der hvor den gamle landevej mellem Skanderborg og Randers krydsede, ligger den bygning, som indtil 2005 husede Hadsten Kro. Kroen blev i perioden 1796 til 1824 benævnt under navnet Molgydekroen el. Hadsten Molgydekro, efter Sondergades tidligste navn Molgyde. Kroen er en klassisk landevejskro, som i 1737 modtog kongeligt privilegium som udskænknings- og overnatningssted. Kroen lå bekvemmelig placeret overfor byens ældste, og tidligere storste, virksomhed Hadsten Molle.

Den oprindelige bygning blev opfort som skovfogedbolig under Frijsenborg, og det blev også Christian lensgreve Friis som modtog den kongelige krobevilling i 1737. Det bliver dog forst i 1764, hvor Laurs Jensen overtaget fæstet, der ved Folketællingen i 1775 benævnes priviligeret kromand og skovfoged, den reelle krodrift påbegyndes.

Kroen frikobes fra Frijsenborg i 1854 for 2700 rdl. af Frands Blichfeldt, der dog allerede i 1859 videresælger kroen til Niels Nielsen. I den kommende periode skiftede kroen jævnligt ejer, indtil Christian Madsen overtager den i 1939, og driver frem til sin dod i 1967. Hans enke fortsætter med driften til 1974. Bygningerne kobes i 1996 af revisionsvirksomheden Kvist & Jensen fra Randers for 400.000 kr., og vælger i 2005 at opsige forpagteren. I dag benytter ejeren Kvist & Jensen selv ejendommen som kontor.

                                     

6.2. Historiske bygninger Forste kobmand i stationsbyen

Allerede samme år som jernbanen blev indviet, åbnes stationsbyens forste kobmand. Det bliver manden som frikobte kroen fra Frijsenborg, Frands Blichfeldts, to sonner Laurits og Selio Blichfeldt som allerede for Selio kober ejendommen i 1866, lejede sig ind hos Laurs Mortensen, der overtog fæstet i 1851, men frikober denne fra Frijsenborg i 1863.

Forst i 1890erne ansættes en ung mand, Karl Larsen, som medhjælper. Karl Larsen kommer fra Kollerup Gods, hvor var son af en rogter. Få år efter henvender Selio sig til Karl, for at meddele at han måtte overtage forretningen, hvis han havde lyst. Men da Karl ikke havde de store formuer, sagde Selio; Du kan drive dette sted videre, det ved jeg, så værsgo og kom i gang ".

Karl vælger efterfolgende at modtage tilbuddet, og allerede inden der var gået ti år, gik forretningen så godt, at han måtte bygge det gamle hus om. Karl kober ejendommen i 1903, og i 1904 står den nye prægtige kobmandsgård færdig, der havde stort forhus med klæder, butik og lejligheder i tre etager. Desuden opforte han bygninger til stalde, vogne og grovvarerkorn- og foderstoffer.

Karl dor pludseligt i 1919, hvorefter sonnen Peder Larsen videreforer kobmanden. Kobmanden arbejdede under svære kår under depressionen i 30erne, men Peder driver den dog videre frem til hans dod i 1959. Koberen blev Kjeld Mortensen der driver kobmanden videre indtil 1966, hvor den omdannes til manufakturforretning under Arnfred Christensen. Der blev i en overgang under manufakturforretningen drevet bilforretning i de tidligere stalde.

I dag huser hovedbygningen en græsk restaurant og pizzeria, mens de tidligere stalde nu er renoveret, og huser forskellige forretninger.

                                     

7. Litteraturliste

  • Borge Jensen: Hadsten i 300 år, Hadsten Bogtryk, 1994, ISBN 87-981556-1-4 fejlagtigt
  • Borge Jensen: Hadsten sogns historie, Hadsten Bogtryk, 1983, ISBN 87-981556-0-1
  • Kurt Quist Nielsen: Hadsten 150 år - glimt fra stationsbyens historie, Hadsten Bibliotek, 2012
  • Anders Huulgaard: Hadsten under besættelsen, Modstandsbevægelsens Venner, 1982
                                     

8. Eksterne henvisninger

  • Ove Kirkegaard: "4.maj 1945: - det er nok den smukkeste sommeraften jeg har oplevet"
  • Hadsten Lokalarkiv
  • Samling af avisartikler fra befrielsen i Hadsten og Omegns Folkeblad.
Free and no ads
no need to download or install

Pino - logical board game which is based on tactics and strategy. In general this is a remix of chess, checkers and corners. The game develops imagination, concentration, teaches how to solve tasks, plan their own actions and of course to think logically. It does not matter how much pieces you have, the main thing is how they are placement!

online intellectual game →