Back

ⓘ Nyborg Slot



Nyborg Slot
                                     

ⓘ Nyborg Slot

Nyborg Slot er et dansk kulturmindesmærke beliggende i Nyborg by. Slottet dateres til for år 1200 og kom hurtigt i kongens eje. Slottet er således Danmarks ældste, bevarede kongebolig og spillede en vigtig rolle i middelalderen og renæssancen. Nyborg Slot fik en central rolle i Danmarkshistorien som det lovfæstede årlige modested for middelalderens danske parlament, Danehoffet. Slotsanlægget afspejler skiftende tider med mode- og funktionsbetingede ændringer og udvidelser indtil 1800-tallet.

Siden grundlovens vedtagelse i 1849 har slottet været i statens eje. I dag er bygningen indrettet til museet Nyborg Slot, som er en del af Ostfyns Museer. I ojeblikket 2019 er et storre projekt i gang. Den bevarede kongefloj og den bevarede del af vagttåret restaureres, og der etableres en ny nordfloj, der kan skabe tilgængelighed til slottet og plads til udstillinger. Slottets vagttårn forhojes, så man atter kan få et blik til Storebælt fra toppen og dermed forstå, hvorfor Nyborg Slot blev bygget, hvor det gjorde.

                                     

1.1. Historie Under hojmiddelalderen

Knud 6. 1182-1202 iværksatte et omfattende byggeri, der blev færdiggjort under Valdemar Sejr 1202-1241. Knap 10 meter hoje ringmure med udspringende flankeringstårne langs de lange mure og et stort fæstningstårn udgjorde sammen med to store stenhuse et imponerende og moderne borganlæg. Et stort ingeniorprojekt med gravede kanaler, sluser og diger forte vand fra Vindinge Å 5 km fra Nyborg til voldgraven omkring slottet og byen, der voksede op i forbindelse med slottet.

Nyborg Slot blev anlagt strategisk ud til Storebælt, så borgen kunne kontrollere et af det danske riges trafikale knudepunkter: sovejen syd/nord gennem Storebælt, som bl.a. forbandt handelsbyen Lübeck med Danmark og Norge, og landvejen ost/vest, som forbandt Vestdanmark med Ostdanmark. Formålet var dels at sikre den indre sikkerhed i riget efter årtier med indbyrdes kampe om magten, dels at sikre riget mod udefrakommende fjender. Samtidig fungerede de store kongelige borge som udgangspunkter for den danske ekspansion i Ostersoen, hvor et stort dansk imperium blev grundlagt som folge af en stribe danske korstog i Ostersoområdet, forst mod de vendiske områder, siden mod Estland.

Nyborg Slot blev modested for det danske parlament, Danehoffet, i perioden 12-1400-tallet. Selvom det danske parlament også modtes andre steder, blev det fastslået ved lov, at Nyborg Slot var det faste årlige modested for Danehoffet. Her blev Danmarks forste grundlov, Håndfæstningen 1282, vedtaget i den oprindelige Danehofsal.

På Danehoffet på Nyborg Slot i 1377 fik Margrete 1. 1376-1412 stadfæstet valget af sin bare 6-årige son Oluf, som konge af Danmark. Dermed blev Norge og Danmark forenet under en regent. Det var det forste skridt mod dannelsen af det geografisk set storste rige i Europa, Kalmarunionen, med foreningen af de tre nordiske riger, Danmark, Norge og Sverige. En senere præsteindberetning fra 1600-tallet fortæller, at Nyborg Vor Frue Kirke blev bygget af Margrete som tak til Gud for den militære sejr, der gjorde, at hun også kunne indlemme Sverige under sit herredomme Slaget ved Åsle 1389.

                                     

1.2. Historie Residensslot for kongemagten

I 1481 tog Kong Hans og Dronning Christine mere permanent ophold på Nyborg Slot, og det kongelige mausoleum blev oprettet i Gråbrodreklostret i bispebyen Odense. Christian 2. blev fodt på Nyborg Slot i 1483. I 1525, efter han var blevet afsat som konge af det danske rigsråd, blev Nyborg Slot og by udpeget som residensslot for den nye konge Frederik 1. 1523-1533. Nyborg Slot blev transformeret fra middelalderborg til et mere moderne renæssanceslot med indsættelsen af nye store vinduer og en indre udsmykning med det karakteristiske bossemonster på væggen.

Hans son, Christian 3. 1536-1559 indforte Reformationen i Danmark efter hårde kampe om magten med udgangspunkt i tronfolgen og trossporgsmålet under Grevens Fejde 1533-1536. Han udvidede Nyborg Slot med blandt andet anlæggelsen af en ny stor riddersal samt udbyggede og befæstede Nyborg by som et moderne fyrstespejl, hvor kongemagten i det nye protestantiske kongerige skulle iscenesættes. Projektet blev imidlertid ikke færdiggjort, for Christian 3. fattede storre interesse for andre kongelige borge, blandt andet Koldinghus, der havde hans dronnings gunst.

                                     

1.3. Historie Fra kongebolig til fæstning og garnison

Efter Christian 3. samlede administrationen sig om Danmarks hovedstad, Kobenhavn. Den efterfolgende konge Frederik 2. fokuserede mere på sine ejendomme i Nordsjælland, bl.a. Frederiksborg, og Christian 4. fortsatte med begejstring de kongelinge byggeprojekter på Sjælland. Nyborg Slot ombyggedes ikke desto mindre til et fyrsteligt renæssanceanlæg, hvilket kan ses på et kobberstik fra 1650erne.

Under svenskekrigene blev Nyborg Slot imidlertid så hårdt medtaget, at det efter 1659 måtte opgives som værdigt residensslot for kongen. Det beskadigede slotsanlæg fik i stedet en vigtig funktion som militært knudepunkt i Danmark de næste 250 år.

Militærets fortsatte brug af Nyborg Slot efter svenskekrigene og en udvidelse af fæstningsværkerne efter nyeste italienske mode, er årsagen til, at slottet fortsat står i dag. Under Frederik 3. blev byens befæstning udbygget til et egentligt citadel. Med opforelsen af nye, avancerede bastioner og udvidelsen af Nyborg til en kongelig fæstning, var slottets mure og bygninger ikke længere af samme strategiske vigtighed. Det gamle slot overvandt derfor aldrig beskadigelserne fra svenskekrigene. I de efterfolgende år blev stedet på grund af mangel på teglsten offer for stenhugst. Den hoje ringmur, resterne af nordflojen og bygninger i borggården blev nedbrudt og blandt andet anvendt til at opmure poterner gennembrudte porte i de nye, brede jordvolde, der udgjorde den nye fæstning. Tegl fra Nyborg anvendtes under Frederik 4. også ved opforelsen af flere rytterskoler og udvidelsen af det barokke Odense Slot. Slottet nordfloj blev derimod nedbrudt gradvist og forsvandt forst endeligt i slutningen af 1800-tallet. Stenene herfra anvendt f.eks. til genopforelsen af flere huse i Nyborg efter de store bybrande i 1790’erne. Kongeflojen og den nederste del at det store vagttårn blev anvendt som oplagringsbygning og krudtmagasin for garnisonen i Nyborg. Siden 1660’erne var Nyborg en fæstningsby og udgjorde sammen med Fredericia og Kobenhavn rygraden i forsvaret af Danmark. Dette kapitel blev gradvist afviklet fra 1870erne, hvor fæstningesvoldene blev gennembrudt mod syd for at give plads til byudvikling. Den militære forlægning, garnisonen, blev nedlagt i 1913.



                                     

1.4. Historie Kulturarv og museum

I slutningen af 1800-tallet havde man igen fået ojnene op for slottets antikvariske kvaliteter. Der blev i 1890erne gennemfort afgravning af borggården med henblik på arkæologiske undersogelser. Da garnisonen forlod Nyborg i 1913, kom der endelig blik for Nyborg Slots værdi som kulturarvssmonument. Efter indledende undersogelser ved Nationalmuseet, udfort af Mogens Clemmensen, iværksattes omfattende arkæologiske undersogelser og et omfattende restaureringsarbejde af Kongeflojen. Arbejdet varede 1920-25.

Slottet fungerer i dag som museum under navnet Nyborg Slot og ejes af Slots- og Kulturstyrelsen under Kulturministeriet.

Museet er en del af Ostfyns Museer.

Den 1. september 2016 blev det offentliggjort, at hendes Majestæt Dronning Margrethe havde påtaget sig hvervet som protektor for Nyborg Slot – Middelalderens Christiansborg.

                                     

2. Arkæologi

Fra 2009 til 2018 har der været udfort omfattende arkæologiske undersogelser på Slotsholmen. Det er de forste storre moderne videnskabelige undersogelser og udgravninger siden begyndelsen af det 20. århundrede.

I 2012 fandt man de hidtil ældste arkæologiske og naturvidenskabeligt daterede vidnesbyrd fra slottet. En egetræspæl fra sikringen af brinken har dateret færdiggorelsen af voldgravssystemet og det ældste borgbyggeri til 1209/10. Samtidig er det blevet fastslået, at borgen med ringmuren som udgangspunkt blev anlagt som et sammenhængende anlæg allerede i udgangspunktet. En helt ny nordfloj allerede i anlægstiden er også blevet konstateret.

I sommeren 2016 blev det offentliggjort, at man havde fundet rester af en hidtil ukendt bygning på slotspladsen. I dag vurderer man, at bygningen var et midlertidigt kokken, opfort som folge af en brand i borgens nordostlige hjorne i 1300-tallet. Det er blevet dokumenteret, at det store vagttårn, hvoraf den nederste del er bevaret, stammer fra Erik Menveds tid.

En stor ukendt kloak fra forste halvedel af 1500-tallet er ligeledes blevet opdaget. Den er både storre og lidt ældre end den kloak, der blev konstateret i 2017 under nutidens Christiansborg, der var årets historiske fund i 2017.

                                     

3.1. Slotsprojektet Baggrund

Nyborg Slot vidner om en vigtig, men ofte overset periode i danmarkshistorien. Målet er derfor, at slotsprojektet i en nutidig kontekst skal kunne formidle, hvordan byen og kongeborgen har spillet sammen fra middelalderen og frem til i dag endnu bedre. Samtidig vil projektet give helt nye og bedre muligheder for at formidle Nyborg Slot, Slotsholmen og hele slotskvarteret som ét stort sammenhængende område. Fra Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside om projektet meget af slottets og områdets charme" og odelægger udsigten til slottet fra huse og gader i Nyborg bys middelalderkerne. Claus M. Smidt, der er formand for Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring, har udtalt at den nye bygning vil resultere i slottet fra vest stadig vil "fremstå som et ophojet, magelost bygningsværk, men fra alle andre vinkler, og det vil sige fra bysiden i Nyborg, vil anlægget være odelagt". Initiativet Nyborg Slots Venner har for at stoppe projektet.

                                     

3.2. Slotsprojektet Brud på fredningsbestemmelserne

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, også kaldet By & Land, har frarådet, at der gives dispensation og er citeret for at sige: "Ejeren af Nyborg Slot er den danske stat. Vi må kunne forvente, at såvel staten som kommuner går foran og efterlever reglerne for fortidsmindefredninger. Det er ikke rimeligt, at et statsejet fortidsmindeanlæg, i formidlingens hellige navn, kan få vidtrækkende dispensationer, når andre skal folge statens regler til punkt og prikke." By & Land har dog afvist at ville klage over sagen. En ny, landsdækkende forening, Kultur & Arv blev i maj 2018 stiftet af centrale skikkelser indenfor bevaring og fredning for at imodegå den ændrede praksis på området og kritisere projektet på fagligt oplyst grundlag, bl.a. ved at være klageberettiget over dispensationer fra fredningslovgivningen.

                                     

3.3. Slotsprojektet Arkæologiske hensyn

Den tidligere leder af Nyborg Slot, middelalderarkæolog Kirstin Eliasen har udtalt, at hun "især af antikvariske og arkæologiske årsager dybt bekymret over projektet". Weekendavisen skriver, at arkæologen Mogens Vedso, der har lavet omfattende bygningsarkæologiske undersogelser på slottet i Nyborg, deler bekymringen, og i en fælles udtalelse anforer han og Eliasen blandt andet, at" den nye nordfloj vil få en helt anden bredde, storrelse og murforlob, end der er historisk belæg for ". Arkæolog Lars Meldgaard Sass Jensen fra Aarhus Universitet lægger sig bag denne kritik og tilfojer, at den valgte pælefundering ikke kan iværksættes uden at medfore store odelæggelser, og at "fortidsmindet selv vinder intet. Tværtimod."

                                     

3.4. Slotsprojektet Klagesag

I juni 2019 blev der indgivet fire klager om myndighedernes dispensationer, der blev behandlet Miljo- og Fodevareklagenævnet. Sagerne blev indbragt af de fire organisationer "Foreningen for Gamle Bygningers Bevaring", "Kultur & Arv", "Foreningen for Nyborgs Forskonnelse" og "Europa Nostra Danmark". Sagen blev afgjort 17. december 2020. Afgorelsen giver klagerne medhold, og medforer at det planlagte byggeprojekt ikke realiseres.

                                     

3.5. Slotsprojektet Finansiering

Den samlede anlægssum er steget fra oprindeligt 200 mio. kr. i 2015 til 351 mio. kr. i 2018. Projektet er finansieret af fonden Realdania med over 108 mio. kr. og A.P. Moller-fonden med over 108 mio. kr. samt Kulturministeriet, der er ejer og fredningsmyndighed og vil bidrage med 45 mio. kr. fra finansloven.

                                     

4. Eksterne henvisninger

  • Erland Porsmose, Konge af Luthers nåde. Reformationen og kampen om kongemagten. Nyborg Danmarks Riges Hjerte III, Ostfyns Museer 2017. ISBN 978-87-92620-66-8
  • Nyborg Slot. Kongeborg, fæstning og museum, red. Kurt Risskov Sorensen, Ostfyns Museer 2011. ISBN 978-87-92620-06-4
  • Mette Ladegård Thogersen, Danmarksporten. Nyborg - Danmarks Riges Hjerte II, Ostfyns Museer 2015. ISBN 978-87-92620-45-3
  • Gyldendals Egnsbeskrivelser, Sydfyn, Bent Rying red., 1970, ISBN 87 00 23791 4
  • Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme om Nyborg Slot
  • Jorgen Skaarup, Middelalderborgen Nyborg. Arkæologiske udgravninger 2009-2014, Ostfyns Museer 2015. ISBN 978-87-92620-38-5
  • Nyborg Slot – Informationer fra Nyborg Museum
  • Erland Porsmose, Kongen kommer. Nyborg - Danmarks Riges Hjerte I, Ostfyns Museer 2015. ISBN 978-87-92620-44-6
Free and no ads
no need to download or install

Pino - logical board game which is based on tactics and strategy. In general this is a remix of chess, checkers and corners. The game develops imagination, concentration, teaches how to solve tasks, plan their own actions and of course to think logically. It does not matter how much pieces you have, the main thing is how they are placement!

online intellectual game →